-
Kraks Blå Bog udkom første gang i 1910 og er i dag Danmarks mest citerede håndbog.
Dette års udgave, Kraks Blå Bog 2011-2012, udkom mandag den 6. juni 2011 og indeholder 8.110 biografier af de mest betydningsfulde nulevende danske, grønlandske og færøske kvinder og mænd – personligheder, der er med til at sætte dagsordenen inden for erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige. I år har Blå Bog optaget 205 nye personer – og jeg er meget stolt og glad over at være blevet udvalgt som een af dem. Se hvem de andre er her. -
Bladet Boligen, som udgives af Boligselskabernes landsforening, har her i foråret behandlet temaet om gavegiveri fra leverandører til de ansatte og beboervalgte i de almennyttige boligselskaber. I den anledning blev jeg som jurist og tidligere ansat i branchen spurgt, hvad jeg mente, og jeg udtalte følgende:
Har boligforeningen ikke en gavepolitik, er det en rigtig god idé at få lavet en. Jeg kan anbefale, at boligbestyrelserne lader sig inspirere af de regler, der gælder for offentligt ansatte. På mange måder minder boligselskaberne nemlig om offentlige virksomheder. Hvad end det er skatteborgerne eller beboerne, der betaler ens løn, skal man sikre, at de får de bedste løsninger til den billigste pris.
Både som offentligt ansat og som repræsentant for et boligselskab har man en særlig forpligtelse til at handle med værdighed og undgå at sætte sig selv under mistanke for at tage usaglige hensyn. I det offentlige betyder det, at man som hovedregel ikke tager imod gaver. Det er en fin rettesnor også for boligselskaberne, for man skal huske på, at det ikke er gratis at modtage en gave. “There is no such thing as a free lunch.”
Læs hele artiklen her.
Læs også lederen i bladet. -
”Brandærgerligt”, sagde Videnskabsministeren, da hun i TV-avisen blev spurgt, hvad hun mente om, at endnu en sundhedsvidenskabelig forsker har snydt og bedraget sit universitet, og nu kræves udleveret til restforfølgelse i USA, hvor han også har snydt og bedraget. Men er universiteternes ledere virkelig så blåøjede, at de ikke kan gennemskue svindlere og bedragere? Eller vender man det blinde øje til, når der er tale om forskere, der er rigtig gode til at skaffe eksterne midler til de slunkne kasser?
Videnskabsteoretiker Claus Emmeche var nærmest tilbøjelig til at mene det sidste, men det var ministereren ikke meget for at komme ind på. Hun oplyste, at forskningsrådene tildeler de eksterne midler til de allerbedste forskere i ligeværdig konkurrence, og at der derfor ingen problemer var. Men den aktuelle sag handlede jo netop ikke om denne fine og retfærdige konkurrence i forskningsrådene, men om at forskeren kunne komme hjem med mange, mange millioner fra USA.
Se mere om denne sag på linket her.
-
Fredag d. 29. april 2011 blev lovforslaget om ændring af Folkeoplysningsloven fremsat. Hvis alt går efter planen vil loven blive vedtaget før Folketingets sommerferie og træde i kraft 1. august 2011. De fleste ændringer handler ikke om Folkeuniversitetet, men om andre folkeoplysningsaktiviteter, men der er dog en ændring, som er værd at notere sig, nemlig forslaget om ændringen af § 46.
I dag lyder bestemmelsen således: Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater.
Og i fremtiden skal den således ud: Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.
Det er åbenbart ikke nok, at Folkeuniversitetet udbreder kendskabet til forskningens metoder og resultater, der skal mere til, og der er delte meninger om dette forslag. Nogle mener, at det er et godt formål, og at vi som alle andre alle folkeoplysende virksomheder skal tage denne opgave på os. Andre mener, at det er præmaturt at indskrive dette formål – så prisværdigt det end i sig selv måtte være – når der ikke har været en forudgående debat indenfor vores område, og når vi derfor ikke har talt om, hvilke ændringer i vores virksomhed, det kan afstedkomme.
Læs mere om forslagene i Betænkningen fra Folkeoplysningsudvalget.
-
D. 12. april havde jeg lejlighed til at høre en key-note præsentation afholdt af Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, som fortalte om baggrunden for landets økonomiske krise, hvordan Island havde tacklet krisen, og hvilke fremtidsperspektiver, han så for landet. Udover at være en kløgtig og charmerende person, var det også en rigtig statsmand, der talte – og tilhørerne fik næsten ondt af de stakkels islændinge, der helt uforskyldt var havnet i et økonomisk uføre. I den efterfølgende debat vendte journalisten igen og igen tilbage til det faktum, at Ólafur Ragnar Grímsson som præsident havde forkastet en lov vedtaget af parlamentet, men det viste sig, at han havde udnyttet sin forfatningsmæssige ret til at beslutte, at en lov vedtaget af parlamentet skal sendes til folkeafstemning. Og her var loven så blevet forkastet. Se mere her.
Jeg var slet ikke klar over, at Island havde dette schweiziske folkeafstemningssystem, men Ólafur Ragnar Grímsson fandt, at det var den eneste rigtige form for demokrati i stedet for det repræsentative demokrati, som vi hylder her i landet.
Senere samme aften kunne man så i DR2 nyde endnu en af Christoffer Guldbrandsen politiske dokumentarfilm om EU – nemlig om hvordan EU fik sin første præsident. Den form for politik, hvor skolegårdsbøllerne Chirac og Schröder driller den naive Berlusconi, og hvor personlige sym- og antipatier åbenbart betyder mere end Europas fremtid, var ikke ligefrem et mønstereksempel på repræsentativt demokrati. Det kom også frem, at det værste en statsleder kunne blive udsat for, var at måtte sende en EU-vedtagelse til folkeafstemning – så var han nærmest sikker på at få sin traktat forkastet. Og så endte det hele med, at man valgte den modstræbende mindste fællesnævner Herman von Rompuy udelukkende fordi han var konservativ, fra et lille land og talte fransk. Om han i øvrigt kunne eller ville noget var tilsyneladende helt ligegyldigt for Europas statsledere. Beskæmmende.
-
Folkeuniversitetet afholder 600 kurser årligt med 15.000 deltagere. Vi udvikler og koordinerer kurserne i samarbejde med lærerne, udarbejder kursuskatalog, modtager tilmeldinger og skaffer lokaler. Programredaktøren har hovedansvaret for disse aktiviteter, og vi har brug for en ny medarbejder, der kan hjælpe ham med det.
Vi søger en kompetent og systematisk person, der med godt humør og overblik kan få noget fra hånden i en travl og afvekslende hverdag. Vi lægger vægt på, at du kan planlægge og gennemføre større, komplekse arbejdsopgaver, men også at du kan omprioritere og håndtere uforudsete situationer på en positiv og fremadrettet måde.
Dine opgaver
Som assistent for programredaktøren deltager du i udarbejdelsen af kursusprogrammet 2 gange årligt, hvilket blandt andet indebærer registrering, korrespondance og korrekturlæsning. Du medvirker i lokaleplanlægningen og allokeringen af lokaler til de enkelte kurser, og du kommunikerer med lærere og kursister. Derudover bistår du programredaktøren i andre forefaldende opgaver.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse og erfaring med administrativt arbejde i en offentlig eller privat virksomhed med mange kunder og samarbejdspartnere. Du har talent for både skriftlig og mundtlig kommunikation. Solid erfaring med brug af IT til administrative opgaver er en forudsætning, og kendskab til administrationssystemet Navision vil være en fordel. Hvis du tidligere har arbejdet på en højere læreanstalt eller med uddannelsesadministration, vil det også være et plus. Vi værdsætter personlige egenskaber som initiativ, ansvarlighed og omhu.
Vi tilbyder
• Et afvekslende job med gode muligheder for indflydelse på opgaveløsningen
• En bred kontaktflade til kursister, lærere og samarbejdspartnere
• En fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationerAnsøgning/tiltrædelse
Ansøgning med CV og kopi af uddannelsespapirer fremsendes som e-post til rikket@hum.ku.dk senest mandag den 11. april 2011 kl. 12.00. Tiltrædelse pr. 1. juni 2011 eller snarest muligt.
Evt. spørgsmål kan rettes til rektor Bente Hagelund: Tlf. 35 32 87 07 / e-mail hagelund@hum.ku.dk
Folkeuniversitetet i København formidler videnskabens metoder og resultater til alle interesserede i samarbejde med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, samt hovedstadens muséer og kulturinstitutioner. Vi er 8 fastansatte medarbejdere og har tilknyttet ca. 700 forskere og undervisere. Undervisningen finder sted overalt i byen, men den daglige arbejdsplads er på Amager Campus i det gamle KUA. Læs mere på www.fukbh.dk
-
Den udvikling, der er sket i Mellemøsten og Nordafrika her i begyndelsen af 2011, er utrolig og fantastisk. Det er glædeligt, at det egyptiske folk er kommet så langt ved egen kraft, og det er egentlig ligeså glædeligt, at det har inspireret til en frihedsbevægelse i Libyen. Men det er skræmmende at se de voldsomme reaktioner og følgevirkninger, som det fører med sig.
Jeg hørte en radioudsendelse hvor en politiker og en forsker diskuterede, hvad man burde og kunne gøre ved Gadaffi. De var enige om, at verdenssamfundet ikke kunne tillade, at han begår folkemord på sin egen befolkning, men hvordan bør man stoppe det? Og hvem skal gribe ind?
En såkaldt flyforbudszone var blevet foreslået som en god løsning. En flyforbudszone betyder ikke, ”at man flyver lidt rundt og holder øje”, næh, det betyder at man starter med at bombe alle Gadaffis fly i stumper og stykker, mens de står på landjorden, og herefter er det så meget lettere at håndhæve et flyforbud.Men hvem skal nu gå ind og bombe Gadaffis fly? Skal amerikanerne og NATO gøre det? Den arabiske ligas Amr Moussa har åbenbart skiftet mening fra først at mene, at libyerne selv måtte ordne deres egne sager til nu at mene, at folkemord er uacceptabelt, og han går nu ind for flyforbudszonen. Men det skulle så være den afrikanske union eller andre regionale styrker, som skulle foretage dette angreb. Vestlige bombefly vil af mange på det afrikanske kontinent og af Kina, Indien og Rusland blive betragtet som endnu et eksempel på vestlige imperialisme og indblanding i andre landes forhold.
Anders Fogh Rasmussen sagde Nyhederne d. 4. marts, at Nato er klar, hvis de får en henvendelse, men hvorfra denne henvendelse skulle komme, kom han ikke nærmere ind på. Også AFR var opmærksom på, at Vesten ikke bare kan komme brasende og bringe ro og orden.
Jeg vil på ingen måde påstå, at jeg har nogen form for løsning på dette dilemma, men jeg bliver så trist ved tanken om de mislykkede forsøg på at bringe ordnede forhold til folket, som Vesten har forsøgt sig med i Irak og Afghanistan.
-
Danmark er et retssamfund, og vi er stolte af, at retssikkerhed præger sagsbehandlingen ved domstolene og i den offentlige forvaltning. Men retssikkerheden er under pres i disse år. Frygt for terror og krav om effektivisering af den offentlige sektor er to faktorer, som kan medvirke til nedprioritering af borgernes retssikkerhed til fordel for andre hensyn.
Her til foråret holder jeg et kursus på Folkeuniversitetet, hvor vi vil se nærmere på, hvad begrebet retssikkerhed egentlig handler om, og hvordan det udmønter sig i Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Persondataloven. Ved hjælp af konkrete og aktuelle eksempler fra pressen og fra Ombudsmandens praksis ser vi på, hvordan reglerne virker i praksis.
Kurset varer 5 gange 2 timer og omhandler følgende dele:
1. Retssikkerhed og de forvaltningsretlige grundbegreber
2. Forvaltningsloven
3. Offentlighedsloven
4. Persondataloven
5. God forvaltningsskikKurset finder sted på KUA, Njalsgade 76, 1. gang d. 17. februar kl. 17.15. Tilmelding sker på linket her.
-
Det har været mit personlige valgsprog i mange år, og også konsulentfirmaet HAGELUND måtte i 2010 erkende sandheden i dette omvendte ordspil. I januar 2010 tilbød en tidligere kollega – advokat Susanne Ravn i Roskilde – at jeg kunne blive advokatfuldmægtig hos hende. På den måde kunne jeg finde ud af, om advokatgerningen var noget for mig, og om der var kunder til mit speciale – offentlig ret. Jeg startede på deltid d. 1. februar – midt i årets første snekaos.
Samtidig gik jeg i gang med at skrive afsluttende projekt på HD 1. del sammen med to studiekammerater. Vi havde valgt emnet ”Iværksætteri i en krisetid” – med konsulentfirmaet HAGELUND som case. Vi ville undersøge, hvordan firmaet kunne øge sine indtægter og skabe et solidt økonomisk fundament. Efter grundige økonomiske overvejelser og markedsundersøgelser kom vi frem til følgende konklusioner:
• Priserne er generelt for lave..
• På længere sigt er det vigtigste dog at få skabt et større kundegrundlag …
• HAGELUND må væbne sig med tålmodighed, sætte tæring efter næring og arbejde mere på at differentiere sine ydelser og ikke konkurrere på prisen. Bliver det for surt, må ejeren tage sig et fast arbejde.Mens jeg sad og tyggede på denne ubehagelige konklusion, så jeg i Politiken, at stillingen som rektor for Folkeuniversitetet i København var slået op. Jeg kendte udmærket Folkeuniversitetet, blandt andet fordi jeg startede min karriere som voksenunderviser dér tilbage 90’erne. Stillingen som rektor ville give mig mulighed for igen at arbejde med uddannelsespolitik og –planlægning, som har været en rød tråd gennem hele mit arbejdsliv. Så jeg søgte stillingen og fik den.
Det betød farvel til advokatgerningen i Roskilde og goddag til mange gamle venner og samarbejdspartnere fra tiden på Københavns Universitet. Men heldigvis ikke farvel til HAGELUND, som jo har eksisteret siden 1996 og som fortsat er en højt skattet bibeskæftigelse for mig.
Kernen i HAGELUNDs virksomhed i dag er bogen ”Sagsbehandling i øjenhøjde”, der udkom i april 2010 på Akademisk Forlag. Bogen samler på et letlæst og overskuelig måde indholdet af de korte kurser i offentlig ret, som jeg i årets løb har holdt for Københavns Kommunes BUF-forvaltning, for CPH-West, Biblioteksskolen, Det kgl. Bibliotek og flere andre kunder.
Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at året 2010 gik sådan, og det er derfor, jeg holder så meget af mit valgsprog.
God jul og godt nytår til alle.
-
Som en del af finanslov 2011 skal der gøres en indsats for at forbedre ghettoerne. Hele projektet virker som valgflæsk og vedtaget uden særlig omtanke og baggrundsviden. Nu skal der vises handlekraft, og de grimme ghettoer fyldt med ressourcesvage beboere skal væk og erstattes af attraktive grønne områder med en bred beboersammensætning.
Nu er mange af de almene boligområder – også de såkaldte ghettoer – ret pæne i forvejen, og boligorganisationerne gør meget for at sikre et indbydende og velfungerende boligmiljø. En lille del af boligerne kan allerede i dag anvises efter såkaldte ”fleksible kriterier”, d.v.s. uden om den almindelige venteliste og udenom den kommunale anvisning.
Alligevel er man meget langt fra en bred beboersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Et af de store problemer er, at huslejen i mange almene boligområder er ret dyr. Hvis man skal betale over 7000 kr. for en treværelses lejlighed i en ghetto, vil mange vælge at købe en andelslejlighed, hvor de for samme pris kan blive ejere af deres eget hjem.
Det er ikke rosenbede, arkitekttegnet udendørsbelysning og nye fliser, som tiltrækker studerende, lavtlønsfamilier og folk med mellemlange uddannelser. Det er en virkelig konkurrencedygtig pris, hvor det bliver tydeligt, at livet som lejer giver en familie andre valgmuligheder i livet end at bruge hovedparten af deres indtægt på at bo.
Forvaltningsret og god sagsbehandling