Blog


Lærebog i forvaltningsret er udkommet

marts 10th, 2019

Må man tage en ven med til møde på jobcentret? Har man krav på at få et skriftligt svar på en ansøgning om kontanthjælp? Er der altid mulighed for at klage over en afgørelse fra en offentlig myndighed? Kan man få slettet sine personoplysninger fra de offentlige registre?

Få svar på disse og mange flere spørgsmål i bogen, som henvender sig til studerende og undervisere på professionshøjskoler og universiteter, hvor forvaltningsret er pensum. Der er mange aktuelle eksempler, billeder og oversigter, samt konkrete øvelser til brug i undervisningen, studiegrupper eller selvstudium. Se mere her.

Lærebog i offentlig ret – 2. udgave

august 26th, 2018

Har statens embedsmænd ret til fuld ytringsfrihed? Gælder de nye databeskyttelsesregler også for kommunerne? Hvorfor må politikere i princippet ikke blande sig i rettens afgørelser? Bestemmer EU virkelig over Danmark?
2. udgave af den populære lærebog er nu udkommet med et helt nyt kapitel 13 om databeskyttelsesforordningen og mange nye eksempler fra de seneste år, f.eks. Tibet-sagen, barnebrudesagen og sagen om “7 år for PET”.

Bogen lægger vægt på brudfladerne mellem jura og tilgrænsende områder som statskundskab og offentlig forvaltning. Der introduceres derfor ikke blot til lovstof, men også til mere grundlæggende principper som retssikkerhed og retskildernes relation til politik og magtudøvelse samt til retssystemets opståen og placering i demokratiske stater.

Bogen indeholder mange konkrete eksempler og cases og giver dermed en praksisorienteret indføring i den offentlige rets funktionsmåde. Bogen koster 600 kr. og kan bestilles her.

Nyt kursus om persondatabeskyttelse

februar 11th, 2018

I maj 2018 træder den ny lovgivning om persondatabehandling og beskyttelse af personoplysninger i kraft. I modsætning til tidligere skal offentlige myndigheder nu forholde sig til såvel Persondataforordningen som til Databeskyttelsesloven. Men hvad betyder det for sagsbehandlerens praksis i det daglige?

Hagelund har udviklet et kursus med fokus på sagsbehandlernes opgaveløsning og udfordringer. På kurset gennemgår vi de nye regler og ser på, hvordan de adskiller sig fra de gamle. Vi fokuserer på de vigtige områder, hvor myndighederne nu som før skal overholde hjemmelskravene, reglerne om god databehandlingsskik og sikre borgernes ret til indsigt og til at få rettet fejl.

Se mere om kursets indhold på produktsiden.

Folkeoplysning 2016: Luk munden på dem, vi ikke kan lide

september 4th, 2016

Foreninger, hvis adfærd modarbejder demokrati eller menneskerettigheder, skal ikke længere kunne få kommunalt tilskud eller låne lokaler. Det fremgår af et lovforslag, som udmønter en politisk aftale om initiativer mod religiøse forkyndere, indgået af et bredt flertal i Folketinget.

Ingen kan være uenig i, at hadprædikanter bør modsiges, og at radikalisering af unge og gamle bør bekæmpes, men er folkeoplysningsloven den rette slagmark for denne kamp? Folkeoplysningen i Danmark har stolte traditioner for åben debat og dialog, men her ønsker man altså at lægge hindringer i vejen for synspunkter, som flertallet ikke bryder sig om.

En anden modsætning i dette lovforslag er, at man ønsker at understøtte grundlæggende friheds- og menneskerettigheder ved netop at undertrykke de selvsamme friheds- og menneskerettigheder. Når foreninger er imod vores opfattelse af demokrati og menneskerettigheder, så skal det være sværere for dem at komme til orde.

Allerede i dag er det strafbart at opfordre til vold og omstyrtelse af samfundet, og det fremgår da også klart af motiverne, at forslaget tilsigter at ramme lovlige, men upopulære ytringer. Det virker ærlig talt hyklerisk at råbe op om lighed og menneskerettigheder, når man samtidig vil gøre forskel på foreninger, vi godt kan lide, og foreninger, vi ikke kan lide. Man skal også notere sig, at lovforslaget ikke kun rammer religiøse foreninger. Også andre foreninger, som på lovlig vis ønsker at ændre den bestående samfundsorden, kan blive ramt at disse restriktioner.

NY: Lærebog i offentlig ret

august 3rd, 2016

Offentlig ret er ikke kun et anliggende for jurister. Andre faggrupper, der skal arbejde i den offentlige sektor har, behov for kendskab til jura og offentlig ret. De har længe efterlyst målrettede lærebøger, for de nuværende bøger er skrevet til jurastuderende, og de er vanskeligt tilgængelige, fyldt med indforstået kodesprog og domshenvisninger. Hjælpen er på vej i min nye bog. Se nærmere her.

Brug for mere viden om offentlig ret?

januar 11th, 2015

Mange offentligt ansatte savner en grundlæggende viden om offentlig forvaltning og borgernes rettigheder. Det samme gælder for ansatte i mange private organisationer, der arbejder tæt sammen med det offentlige. Er I en større eller mindre gruppe, kan I rekvirere et grundkursus, som giver jer et godt overblik over reglerne om god sagsbehandling og optræden overfor borgerne, samt en bedre forståelse for sammenhængen mellem arbejdet i forvaltningen og de generelle offentligretlige regler.
Se mere her.

Fri adgang til domme – endelig

september 27th, 2014

Regeringen har i årets finanslovsforslag sat 14,9 mio. kr. af til en database, der skal give offentligheden adgang til tusindvis af afsagte domme.

En ny database med over tusindvis af afsagte domme skal være med til at styrke retssikkerheden. Det indgår i regeringens finanslovsforslag, der indeholder en aftale for domstolene for 2015 til 2018.

”Både borgere, advokater og journalister har længe haft et ønske om, at man nemt og hurtigt kunne få adgang til de afgørelser, som retterne hver dag træffer. Det skal domsdatabasen sikre. Databasen er en væsentlig forbedring af retssikkerheden,” siger justitsminister Karen Hækkerup.

Det var sandelig også på tide. Når man tænker på, hvor vigtig retspraksis er som retskilde i mangfoldige sager i administrationen og ved domstolene, er det skandaløst, at det er et privat firma, som har monopol på at sælge den viden for 10.930 kr. ex moms pr. år. Det er da kun advokater, der har råd til det.

Det er selvfølgelig fint, at Karnov Group vil sikre, at retspraksis overhovedet bliver tilgængelig for i det mindste nogen interessenter, men det burde være en statslig opgave og med den teknologiske udvikling burde det have været højere prioriteret for længe siden.

Som et lille kuriosum kan jeg nævne, at som ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet, har jeg ikke adgang til Ugeskriftet. Alle de hundredevis af domme, der er omtalt i de studerendes pensum, skal jeg altså hen på biblioteket og slå op, hvis jeg vil gennemgå og forklare dem nærmere.

Anonyme whistleblowere – det duer ikke!

marts 12th, 2014

Forleden blev jeg ringet op af en offentligt ansat leder af en daginstitution – vi kan kalde ham for Kenneth. Kenneth fortalte, at han havde læst i min kronik, at indførsel af whistleblowerordninger let kan ende i sladder og hævn. Det havde han nu selv været ude for, for der var en, der havde anmeldt ham til kommunens whistleblowerordning for at misbruge institutionens kreditkort til private formål, og herefter var han med dags varsel blevet fritaget for tjeneste i en måned. Den måned skulle han bruge på at skrive en redegørelse om klagerne til kommunens økonomiafdeling.

Kenneth følte, at han var dømt uden retssag, og uden at kunne få at vide, hvem det var, der havde anmeldt ham. Han havde en mistanke om, at det var en af hans medarbejdere, der var skuffet over ikke at være blevet indstillet til et løntillæg, men kommunen havde sagt, at han ikke kunne få at vide, hvem anklageren var, da det var sket igennem whistleblowerordningen.

Kenneths retssikkerhed er truet på grund af de anonyme anklager om forhold, som efter hans mening er helt grundløse.

På den anden side står anmeldernes skræk for repressalier, hvis de anmelder chefen eller anmelder virksomheden til andre offentlige myndigheder. Det har vi set eksempler på i sagen fra Mærsk, hvor arbejdsmiljøet blev meget anstrengt for en laborant, der havde anmeldt sin arbejdsgiver for fusk med laboratorieprøver. Andre eksempler kan man læse om i Jens Anton Tingstrøm Klinkens artikel i Politiken.

Laborantens problem var, at hun havde sendt en indberetning til en offentlig styrelse, der er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Derfor kunne hendes navn ikke holdes hemmeligt.

Men derudover viser det sig, at der er så store problemer med virksomhedernes interne whistleblowerordninger, at de fleste medarbejdere vil afholde sig fra at bruge dem, fordi de ikke kan være anonyme overfor de kolleger eller chefer, der skal undersøge sagen. Anonymiteten kan kun sikres, hvis whistleblowerordningen administreres eksternt, og det ønsker de færreste virksomheder. ”De fleste virksomheder foretrækker at holde ordningerne for sig selv. Virksomhederne har selv etableret dem og har en interesse i at få rettet op på tingene. Det ligger implicit, at whistleblowerordningen er et internt styringsredskab”, siger Dansk Industri. Se mere her.

NY BOG: SAGSBEHANDLING I ØJENHØJDE

marts 7th, 2014

Forvaltningsret og sagsbehandling er ikke bare interessant for offentligt ansatte og deres chefer, men så sandelig også for de borgere og virksomheder, som befinder sig på den anden side af skranken.

“Sagsbehandling i øjenhøjde” gør det nemmere for sagsbehandlere og borgere at finde ud af, hvilke rettigheder og pligter, der gælder i mødet mellem forvaltning og borger. Bogen er lettilgængelig og rigt illustreret med aktuelle eksempler. Bogen behandler bl.a. følgende spørgsmål:
– Hvor lang tid må myndighederne egentlig bruge på at behandle sagerne?
– Skal myndighederne underskrive breve?
– Hvad er et internt dokument? Kan man få aktindsigt i det?
– Kan en datter til en patient på et hospital få aktindsigt i sin mors journal?
– Må man give sin sagsbehandler 6 flasker vin til jul?

I 2009 udgav jeg min håndbog om god sagsbehandling, som samlede mine mange års erfaringer fra praksis og undervisning i en “læse-let”-forvaltningsret. Bogen kom senere i 2. udgave på Akademisk Forlag. I forbindelse med den nye Offentlighedslov og ændringerne i forvaltningsloven blev det nødvendigt med en grundig revision, og nu er 3. udgave så udkommet på Nyt Juridisk Forlag

Bogen koster 250 kr. + forsendelse og kan bestilles her.

Vil du vide mere om den nye offentlighedslov?

februar 16th, 2014

D. 1. januar 2014 trådte den nye Offentlighedslov i kraft. Der har været stor debat om to af lovens undtagelsesbestemmelser, men loven indeholder mange andre ændringer i forhold til den gamle lov. Der er kommet udvidet adgang til aktindsigt op flere områder, og loven indeholder helt nye regler om f.eks. journalisering, postlister og en offentlighedsportal.

Der er flere muligheder for at lære mere om hele den nye lov. På Folkeuniversitetet udbyder jeg et kursus, der starter d. 10. marts og kører over 5 mandage fra 17.15 – 19. Se mere om dette kursus her.

Er I mange, der gerne vil deltage, eller har I ønske om fokus på et særligt område, kan I rekvirere et kursus direkte hos mig. Det kan I se mere om her.

På begge kurser gennemgår vi den ny Offentlighedslov med fokus på dagligdagen, hvor borgere og sagsbehandlere skal anvende reglerne. Vi kommer også ind på de konsekvensændringer, der er kommet i Forvaltningsloven i forlængelse af den nye Offentlighedslov.