Blog


Farlige læger, retssikkerhed og rationalisering

February 26th, 2010

En syrisk læge kommer til Norge, men kan ikke bestå den norske ”adgangsprøve” for læger.  Derfor må han nøjes med at arbejde som social- og sundhedshjælper i Norge, men senere forsøger han sig så i Danmark, hvor han får en prøveautorisation på et jysk sygehus. Også dér indser man hurtigt, at lægen mangler de mest basale kvalifikationer og han bliver afskediget efter 14 dage. Sygehuset sender endda en advarselsmeddelelse til Sundhedsstyrelsen. Så vidt, så godt.

Men nu kommer det mærkelige. Han søger herefter igen om at få godkendt sin udenlandske lægeeksamen, og Sundhedsstyrelsen giver ham et nyt forsøg på et andet jysk sygehus. På det nye sted får de ikke noget at vide om forhistorien og skal derfor starte forfra med at konstatere, at lægen ikke kan noget.

Sundhedsstyrelsens direktør Jesper Fisker forklarede sig i TV-avisen d. 25/2 med, at folk skulle have en fair chance, og at det jo kunne skyldes dårlig kemi, når det ikke gik godt på det første sygehus. Derfor kunne man – i særlige situationer – få en ny chance.

Jeg er jo altid en stor fortaler for retssikkerheden, men her forekommer synspunktet ærlig talt noget pladderhumanistisk. Hvad var det særlige ved denne sag? Det kan da ikke være meningen, at det er det andet sygehus og dets patienter, der skal tage ansvaret for at beslutte, at denne åbenlyst ukvalificerede person ikke skal arbejde som læge. Det må Sundhedsstyrelsen da kunne stramme sig op til selv at træffe beslutning om uden videre overvejelser og brug af ressourcer.

Jesper Fisker kunne svinge sig op til at love, at når man – i disse særlige situationer – ville sende folk ud i prøveautorisation nr. 2, så skulle papirerne fra deres tidligere ansættelser følge med for fremtiden. Tænk, at man ikke have kunnet finde på det på eget initiativ uden TV-avisens mellemkomst.

Som jeg tidligere har skrevet om, er der nogle myndigheder, der prøver at rationalisere sig ud af deres budgetunderskud og ressourcemangel ved at speede sagsbehandlingen op og se stort på retsgarantier og borgerrettigheder. Sundhedsstyrelsens har fundet en anden vej – nemlig at sende sagen ud i verden og lade nogle andre gøre arbejdet. Men på den måde bliver udgiften jo bare væltet over på de i forvejen hårdt trængte sygehuse.

Friends of Shamayita Math

February 19th, 2010

After my second visit to the spiritual organisation called SHAMAYITA MATH in West Bengal I was convinced that I would go home and intensify my efforts to support their work. This is now happening.

For readers that don’t know anything about SHAMAYITA MATH, I can briefly tell, that it is a women’s spiritual organisation located in West Bengal in India. The organisation is striving to develop the living conditions for the people in the rural area, which is one of the poorest areas in modern India. Since the beginning in 1996, it has been catering to the socio-economic development of the society through various service-oriented programmes with thrust on Human Resource Development. It is committed to serving the poorest of the poor in meeting their education and health needs.

Shamayita Math is founded by the Revered Prabhuji Lord Rishikrishna, who said that:

Service is neither mercy, pity, compassion nor political fashion, but love acquired through Sadhana.

This philosophy is one of the basic ideas of the place. Read more about Shamayita Math on their own website here.

My daughter, Lise, spend 6 weeks teaching English at the girl’s school in 2009, and later this year my son and daughter-in law, Søren and Mia, spend 5 months there doing field studies and voluntary work. We are all very impressed by the wide and evergrowing range of activities concentrated on education, vocational training and health. But most of all, we came to love the place and the outreaching, dedicated people, who work and live there.

 To enhance and systematise our support to Shamayita Math we have decided to build a charitable society in Denmark, where everybody who wants to help the organisation morally or economically can join. The name of the new club is FRIENDS OF SHAMAYITA MATH, and it is possible for Danish or foreign individuals to become a member. Also other clubs or organisations can become members, as long as they share our goal.

 Do you want to know more? Contact me on Hagelund@bentehagelund.dk.

School under the trees

Kammerateri eller effektivitet?

February 9th, 2010

Ikke bare overborgmester Frank Jensen, men også direktøren for Metroselskabet ansætter nye medarbejdere uden offentligt opslag. Det skal man ellers gøre, hvis man er en offentlig myndighed – eller et offentligt ejet selskab, viser det sig nu, efter at Trafikministeren har belært direktøren om, at reglerne om offentlige stillingsopslag også gælder for Metroselskabet.

Metroselskabet kritiseres for – uden nogen former for opslag – at have opfundet et chefjob til Ritt Bjerregaards netop fratrådte pressekonsulent. Så blev der nemlig et hul i overborgmesterens sekretariat, og Frank Jensen kunne ansætte en medarbejder fra sin politiske valgkampagnestab i den stilling.

Stor forargelse – sikke en gang kammerateri og nepotisme. Også selvom 1/3 af alle 100 medarbejdere i Metroselskabet er ansat uden opslag, hvilket åbenbart ikke har fået nogen til at løfte et øjenbryn. Folketingets ombudsmand har derimod straks kastet sig over sagen fra Københavns Rådhus og stillet mange spørgsmål om opslagsmåder, ansøgningsfrister, indkaldelser til samtaler, beslutningsgrundlag m.v.

Men er der virkelig nogen, der er så blåøjede, at de tror, man kan undgå den slags forudbestemte ansættelser ved at slå stillingerne op? Så skulle de prøve at se de offentlige opslag, der befinder sig på Jobnet.dk, hvor de artige offentlige myndigheder pænt slår deres stillinger op. Det er tit det rene spil for galleriet med korte ansøgningsfrister, summariske stillingsbeskrivelser og kvalifikationskrav. Der bliver spildt rigtig, rigtig mange ressourcer med disse fake opslag, som medfører masser af udsigtsløse ansøgninger.

Mange folk spilder deres tid med at søge på offentligt opslåede stillinger, der er besat på forhånd. Det gælder både ansøgere, der reelt gerne vil ansættes i stillingen og er ubegavede nok til ikke at indse, at den er besat på forhånd. Dertil kommer alle de mennesker, der er fanget i dagpengesystemet med krav om  4 ugentlige ansøgninger.

Det er grotesk – det offentlige slår masser af stillinger op, som er besat på forhånd, og de bliver bestormet med henvendelser fra folk, der af lyst eller pligt søger dem. Sikke et ressourcespild – kræfterne kunne bruges bedre, og det er lige ved, at jeg får sympati for Frank Jensen og hans effektive måde at besætte stillinger.

 

Se TV2-Lorrys omtale af sagen om Metroselskabet.

Læs Ombudsmandens brev til Københavns Kommune.