Blog


Ytringsfrihed og kritik af offentlige myndigheder

April 27th, 2010

Ethvert barn i Danmark ved, at vi har ytringsfrihed her i landet. Alligevel skal man passe godt på, hvad man siger, ikke mindst hvis man vil ytre sig kritisk om en offentlig myndigheds politik eller sagsbehandling. I stedet for at gå ind i en saglig debat og kamp på argumenter, benytter nogle myndigheder sig af deres overlegne ressourcer og magtapparat til at slå hårdt ned på dem, der er kritiske overfor systemet og det herskende flertals beslutninger.

Personligt har jeg i forbindelse med mit arbejde i netværket Barnets tarv.nu oplevet, at Statsforvaltningen Hovedstaden har mere travlt med at lukke munden på kritiske røster, end på at undersøge, hvad kritikken egentlig handler om og indgå i en saglig debat. Netværket har under overskriften ”Sagsbehandlingsfejl krænker retssikkerheden” påpeget og dokumenteret, at der sker uacceptabelt mange sagsbehandlingsfejl i de familieretlige sager. I stedet for at se på sagerne, rette fejlene og måske endda beklage dem, vælger Statsforvaltningen Hovedstaden i en pressemeddelelse d. 1. februar 2010 at gå efter én af penneførerne for netværket og antyde, at hun er en kværulant, der ikke ved, hvad hun taler om.

Formålet med at stigmatisere og mistænkeliggøre en kritiker, der taler på vegne af et stort netværk, er tilsyneladende at berolige offentligheden, der ikke gerne skulle tro, at Statsforvaltningen Hovedstaden laver fejl i sagsbehandlingen. Uanset om kritikken var berettiget eller ej, kunne den skabe utryghed og mistillid hos de borgere, der har brug for hjælp, mente Statsforvaltningen, der derfor fandt det vigtigere at slå hårdt ned på budbringeren, end at undersøge om der eventuelt skulle være noget om snakken.

Det er en skræmmende udvikling. Hvad er det for et samfund, vi får, hvis alle skal være enige om alting?  Hvis ingen tør åbne munden overfor statsmagten af skræk for repressalier i form af fyringer, advarsler, blacklisting eller bare ren og skær stigmatisering og mistænkeliggørelse?

Se hele pressemeddelelsen her.

Se mere om sagen på www.barnetstarv.nu

Ytringsfrihed og berufsverbot

April 21st, 2010

Ytringsfrihed og berufsverbot

Hvis du ytrer dig kritisk om den danske udlændingelovgivning, så diskvalificerer du samtidig dig selv til at arbejde for udlændingemyndighederne. I hvert fald hvis du er læge. Af bemærkningerne til endnu en ny udlændingelov fremgår det, at man ikke både kan have en mening og så blive betroet til at lave en uvildig lægeerklæring om en asylansøger. ”Hold mund eller du kommer på den sorte liste”

»Læger kan sige, præcis hvad de har lyst til, men de kan ikke samtidig lave objektive lægeerklæringer, som er den direkte adgang til at få humanitær opholdstilladelse i Danmark«, siger integrationsordfører for Venstre Karsten Lauritzen

I et tidligere indlæg her på bloggen skrev jeg om, hvordan en kommunaldirektørs og en kommunikationsmedarbejders ytringer førte til, at de begge blev fyret. Men ytringsfriheden er under pres også på andre områder.

Ganske kort tid efter kom det frem, at Integrationsministeren nu foreslår, at læger, der ytrer sig kritisk om ministeriets sagsbehandling, vil blive anset for inhabile til at afgive erklæringer i konkrete sager om humanitær opholdstilladelse. Hvis der i en konkret sag ligger en lægeerklæring fra en kritisk læge, vil ministeriet se bort fra denne lægeerklæring, kunne man læse i Politiken.

”Det her er en begrænsning af vores ytringsfrihed, der kan give minder om politistatsmetoder ”, siger Torben Ishøy fra Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed, og jeg er helt enig med ham. Der er tale om en form for berufsverbot.

«Berufsverbot» – eller erhvervsforbud, beskæftigelsesbegrænsning – er et fænomen, der indebærer at personer, p.g.a. deres politiske overbevisning, enten ikke kan få beskæftigelse indenfor staten eller i kommunerne, eller bliver afskedigede. Berufsverbot afspejler et uhyggeligt samfund præget af frygt for statsmagten, hvor alle har den samme mening som flertallet, og hvor munden bliver lukket på kritiske røster.

En bred og saglig offentlig debat om et emne – her udlændingelovgivningen – kræver, at det ikke blot er de statsansatte, der udtaler sig, men at man også hører om andre syn på sagerne. Hvis ikke de kritiske læger skulle udtale sig – hvem skulle så? Den mest kvalificerede debat får man, når alle involverede ved, hvad de snakker om, så det er jo netop vigtigt, at også de uvildige eksperter på et bestemt område, fortæller offentligheden om deres viden og meninger.

Ytringsfriheden er jo meningsløs, hvis man kun må sige det, som alle andre og især det politiske flertal mener.

Sagsbehandling i øjenhøjde

April 14th, 2010

I dag d. 14. april 2010 udkommer min bog “Sagsbehandling i øjenhøjde – håndbog i offentlig ret” på Akademisk Forlag. Det er en stor dag for mig og bogen, der jo startede på “gør det selv”-forlaget Books on Demand efter at være blevet afvist forskellige steder. I sin gamle form solgte bogen trods alt ca. 300 eksemplarer, og med det nye lækre design og Akademisk Forlags professionelle markedsføring får den forhåbentlig endnu større udbredelse. Kunne nogen tænke sig at anmelde den, er de hjerteligt velkomne til at få et frieksemplar af mig eller henvende sig til forlaget.

Grænser for ytringsfrihed

April 5th, 2010

Ethvert barn i Danmark ved, at vi har ytringsfrihed her i landet. Alligevel skal man passe godt på, hvad man siger. To mennesker har i påsken ufrivilligt sagt farvel til deres stillinger. Årsagen var i begge tilfælde deres ytringer. Så hvor går egentlig grænsen for ytringsfriheden? Det vil jeg sætte fokus på i den kommende tid.

Ditte Okman fra Venstres kommunikationscenter udtrykte i meget nedladende og voldsomme vendinger sit syn på andre mennesker på sin Facebook-profil, mens Koldings nu forhenværende kommunaldirektør Ingemann Olsen udtalte sig negativt om de kommunalt ansattes arbejdsmoral og engagement. Begge endte med at stå med en fratrædelsesaftale i hånden.

I Grundloven står der i § 77:

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur eller andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”.

Det betyder for det første, at der ikke må indføres centrale eller lokale godkendelseskontorer, og at alle og enhver skal have lov til at sige og skrive hvad de vil, men så må de være parat til at stå til regnskab for domstolene efterfølgende. Det kan f.eks. ske, hvis man har sagt noget ærekrænkende eller løgnagtigt om andre mennesker.

Men ytringsfriheden har også en indholdsmæssigt kvalitet, der gør, at offentligheden og forvaltningen bør understøtte og opmuntre borgerne til at tage del i debatten. Det er vigtigt, at folk både tør og vil udtale sig om aktuelle samfundsemner, uden at frygte sanktioner fra deres arbejdsgivere, samarbejdspartnere eller politiske modstandere. Folketinget må sikre, at der kun er det nødvendige minimum af muligheder for at straffe og sanktionere ytringer. Ellers risikerer man, at ytringsfriheden reelt bliver uden indhold.

De to sager – som jeg kun kender fra pressen – adskiller sig ved, at Ditte Okman udtalte sig som privatperson på sin Facebook-profil, mens Ingeman Olsen udtalte sig i sin egenskab af kommunaldirektør. Jeg sympatiserer på ingen måde med Ditte Okmans udtalelser, men kunne man ikke have klaret problemet med en lukning af profilen, en kammeratlig samtale og en undskyldning til de pågældende?

Jeg har til gengæld mere sympati for kommunaldirektøren. Han siger bl.a.

»Det er onde ord i det moderne Danmark, men der er nogle, der er mere syge og mere pivede end andre. Det er noget, vi skal have fat i. Hvis vi skal have en højere produktivitet i den offentlige sektor, så skal vi have en anden arbejdsmoral og et andet engagement«.

Det er jo hverken ærekrænkende, løgnagtigt eller nedladende, men et relevant indlæg i debatten om effektivisering, organisationsudvikling og offentlig ledelse. Hvis en offentlig leder, der ifølge Politiken er landets mest erfarne og længst siddende kommunaldirektør, ikke kan starte en debat uden at komme i loyalitetskonflikt med sine politikere, så står det skidt til med de offentligt ansattes ytringsfrihed.