Blog


Arbejdsmoral

July 9th, 2010

Historierne om hjemmehjælperne i Håndværkerhaven, der snyder de gamle og svage mennesker for pleje, hjælp og menneskelig kontakt, gør mig meget trist til mode, og får mig til at tænke tilbage på mit første job som 15-årig vareopsætter i en købmandsforretning. Når købmanden ikke var til stede, forsynede de ansatte sig fra hylderne med slik og cigaretter, og kollegerne opfordrede også mig til at tage for mig af retterne. Selvom jeg ikke ville, så følte jeg mig presset til at være en del af fællesskabet og ikke skille mig ud ved at være fin på den eller dum nok til ikke at udnytte de fordele, man kunne få.

Men som bagermester Harepus siger i Dyrene i Hakkebakkeskoven: ”stjålne kager smager surt, men de kager man ærligt og redeligt har købt; de smager sødt”, og jeg erkendte snart, at der ikke var noget sjov ved at stå sammen med de to kassedamer og gnaske stjålen chokolade i sig. Det endte da også med afskedigelser ligesom i Håndværkerhaven, og selvom jeg ikke blev sagt op, følte jeg mig flov og karaktersvag over at have gået med og ikke sagt fra.

Den lærdom har jeg båret med mig lige siden, og jeg kan derfor sagtens sætte mig ind i, hvad der er foregået i personalegruppen i Håndværkerhaven. Alle taler om, hvor hårdt og stressende det er at være hjemmehjælper, så det er da kun rimeligt, at vi selv tager lidt godter, her betalte fritimer. Jeg kan lige se for mig, hvordan nyansatte straks får forklaret, hvordan man gør, og at dem, der eventuelt ikke vil være med, hurtigt bliver mobbet ud eller kørt hen på et sidespor.

Når sådan en moral kan vokse sig stærk, skyldes det efter min opfattelse en fraværende ledelse. I købmandsforretningen blev der stjålet, når købmanden var ude af huset. Jeg nægter at tro, at ledelsen i Håndværkerhaven havde givet sit samtykke til praksis eller med vilje vendt det blinde øje til, men ledelsen må have været fysisk eller psykisk fraværende og helt ude af trit med, hvad der foregik blandt medarbejderne.

Og derfor hjælper det heller ikke spor at indføre flere kontrolsystemer, check-points eller lignende. Det er medarbejdernes holdning til deres arbejde og deres kunder, der skal ændres. Når man arbejder som hjemmehjælper eller i øvrigt med omsorg, bør man ikke have en holdning om, at man selv kommer i første række. Hvis medarbejderne føler, at de er skabt til noget større end at være hjemmehjælper, og at det derfor er helt på sin plads at vil sætte egne krav, ønsker og behov før kundernes, bør de finde sig et andet arbejde.

Pengene strømmer ud af Danmark – er det ulandshjælp?

July 4th, 2010

Søren Pind siger, at god ulandshjælp er, når filippinske au-pair-piger kommer til Danmark, hvor en beskeden udbetaling af lommepenge kan gøre hele forskellen, hvis den stort set uberørt bliver sendt hjem til Filippinerne. En model, som er og har været vidt udbredt i Indien, Pakistan, Nepal og andre asiatiske lande i årevis, hvor den største lykke for en familie er, når et af familiens lyse hoveder kan drage vestpå for at få en uddannelse eller et job eller helst begge dele.

Men når man stopper et fly til Tyrkiet i Københavns lufthavn og finder flere millioner kontanter på de herboende tyrkere, der skal hjem på sommerferie – så er det ikke ulandshjælp, så er det snyd, siger skattevæsenet. Og det har de sikkert ret i. Nok er Tyrkiet ikke ligefrem et uland, men hvis pengene var nået frem til deres bestemmelsessted, ville de sikkert have gjort god gavn i den fattige tyrkiske provins langt fra badestedernes middelhavsidyl.

En anden form for ulandshjælp finder sted i Afghanistan, hvor Danmark bruger mange ressourcer på at sende soldater til at både sikre og udvikle landet. Alligevel kunne man også her i ugens løb læse en historie om store kontante pengestrømme, der flyder ud af Afghanistan. 60 millioner kroner hver eneste dag faktisk. Hvor kommer de fra? Er det den danske sikkerheds- og udviklingsbistand, der kanaliseres til smarte forretningsfolk og korrupte politikere, hvorefter den parkeres sikkert på Cayman-øerne og andre steder?

Rent privat har jeg og de andre Friends of Shamayita Math samlet 11.000 kr. sammen, som vi har tænkt os at sende til Indien, hvor der bliver bygget en landsbyskole i mursten med elektrisk lys og skolemøbler.

Så pengene strømmer ud af Danmark på forskellig vis – og det er ikke så ligetil at afgøre, om det er en god ting.