Blog


Flyselskabet snyder dig for erstatningsrejsen

August 17th, 2012

Ny dom fra Københavns Byret viser, at store internationale flyselskaber fortsat snyder på vægten med passagerernes rettigheder.

Du står i en lufthavn og får at vide, at dit fly er aflyst. Vidste du, at du har ret til en erstatningsrejse ved først givne lejlighed – også selvom det er med et andet flyselskab og måske en anden rute? Hvis du ikke vidste det, får du det nok heller ikke at vide af flyselskabet. De vil nemlig helst bare betale pengene retur og slippe af med problemet – altså dig. De kan også finde på at tilbyde dig en erstatningsrejse med et af deres egne fly, når der er en ledig plads, og det kan være flere dage senere. Men hvis konkurrenten har et fly senere samme dag til samme destination, har du ret til at få en plads på dette fly, også selvom det er dyrere for flyselskabet.

Mange af de store flyselskaber er utilfredse med de nuværende regler, og fortæller derfor ikke passagererne om deres rettigheder der har været gældende siden 2005. I en aktuel sag måtte en familie føre en sag ved domstolene 18 måneder for at få deres ret. Det er de færreste passagerer, der har ressourcer til at føre sager ved retten, og det ved flyselskaberne selvfølgelig godt. Derfor kan de her 7 år efter EU-reglernes trådte i kraft stadig slippe af sted med at krænke passagerers rettigheder.

Hvad kan almindelige forbrugere bruge denne dom til? Bente Hagelund udtaler: ”Fly bliver hele tiden aflyst, og man skal ikke lade sig spise af med et tilbud om refusion af billetprisen eller en erstatningsrejse en anden dag. Folk kender ikke deres rettigheder og accepterer flyselskabernes dårlige løsninger, selvom det koster både tid og penge for dem og deres arbejdsgivere. Står man i lufthavnen og opdager, at flyet er aflyst, kan man faktisk selv finde en erstatningsrejse på sin smart-phone.”

Bente Hagelund vandt d. 22. juni 2012 en retssag mod flyselskabet KLM, der ifølge Københavns Byret havde undladt at følge EU-reglerne i forbindelse med en flyrejse i december 2010.

Se Danmarks Radios indlæg fra d. 26. august 2012 om sagen her.

Se indslaget i Aftenshowet fra d. 27/8-2012 om sagen her.

Anonyme whistleblowere og retssikkerhed for Mærsk

August 1st, 2012

Fusk, korruption og direkte ulovligheder foregår i større eller mindre omfang i mange private og offentlige virksomheder. Men kan disse uacceptable tilstande mindskes, hvis medarbejdere og borgere anonymt kan anmelde deres viden? Senest har en laborant hos Mærsk anmeldt sin arbejdsgiver til for fusk med måleresultater til Miljøstyrelsen, som på sin side videregav oplysningerne om anmeldelsen og laborantens navn til Mærsk. Ifølge Politiken d. 19/7-2012 blev Mærsk ikke taknemlige over denne mulighed for at rette fejl og forbedre procedurerne – tværtimod blev anmelderen udsat for repressalier. Efterfølgende har mange peget på, at anmeldere skal kunne være anonyme, så de kan beskyttes ordentligt.

Umiddelbart lyder det jo helt rigtigt, men anonymiteten er bare et af mange problematiske elementer, når whistleblower-ordninger skal indføres i offentlige myndigheder. Området er reguleret af både Offentlighedsloven og Forvaltningsloven, og ifølge reglerne i disse love er det ikke muligt at hemmeligholde anmelderes navne. Miljø-styrelsen var altså forpligtet til at udlevere navnet på den anmeldende laborant, da Mærsk søgte aktindsigt. Dette skyldes blandt andet, at der også er et retssikkerhedshensyn at tage til den, der bliver anmeldt. Uanset om det er en kollega, der bliver anmeldt for tyveri eller Mærsk, der bliver anmeldt for fusk med måleresultater, har man ret til at få at vide, hvem der anklager én og for hvad.

Men det er heller ikke 100 % anonymitet, der argumenteres for. I dag kan alle og enhver skrive et anonymt brev til deres arbejdsgiver, til offentlige myndigheder eller til pressen og tippe den viden eller de mistanker, de måtte have. Hvis man ikke skriver sit navn, kommer det heller ikke ud. Men kvaliteten og seriøsiteten i sådanne henven-delser vil måske blive taget med et gran salt, og desuden vil det være svært for modtageren at gå tilbage og skaffe yderligere oplysninger om anmeldelsen.

Det, man ønsker, er ordninger, hvor anmelderens navn er kendt, men kun af en snæver kreds. En sådan ordning trådte i kraft d. 1/12-2011 i Frederiksberg Kommune, som netop har evalueret ordningen. Ifølge kommunens hjemmeside har der siden da været 5 anmeldelser, hvoraf de 4 har været anonyme. Under evalueringen var man især optaget af risikoen for chikanøse, anonyme anmeldelser, og den deraf afledte problemstilling med anklagedes muligheder for at blive renset for uberettigede beskyldninger.

Men det er også værd at nævne, at Magistraten drøftede det ikke ubetydelige ressourceforbrug til administration af ordningen. Spørgsmålet er, om whistleblowerordninger kan sikre, at fusk, korruption og ulovligheder mindskes, så man derved både sparer penge og sikrer en redelig virksomhedsdrift. Eller om der bare er tale om endnu et bureaukratisk omsvøbsdepartement.

Se mere om Frederiksberg Kommunes ordning her.