Blog


Står Danmarks Radio over grundloven?

November 22nd, 2013

Det skulle man nærmest tro, når man følger med i den helt utrolige historie om nyhedsværten Adam Holm og hans religionskritiske kronik i Politiken, hvor han blandt andet kalder religionen for ”en narresut”. Det viser sig, at Danmarks Radios etiske retningslinjer indeholder regler, som indskrænker de ansattes muligheder for at ytre sig i den offentlige debat – også som privatpersoner.

Det er jo fuldt forståeligt, at Danmarks Radio ligesom alle andre offentlige og private virksomheder gerne vil sikre sig, at institutionen fremstår professionelt og troværdigt, og at medarbejderne såvel ”i som uden for tjenesten viser sig værdige til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”, som der står i tjenestemandslovens § 10.

Det forekommer dog at være noget overdrevet, når man forlanger, at DR-medarbejdere i almindelighed og nyhedsværter i særdeleshed slet ikke må give udtryk for nogen mening om politik eller religion i det offentlige rum. Der er vel ingen borger ved sine fulde fem, der tror på, at netop journalister og nyhedsværter ikke har en mening om alting, og specielt om politik og religion, så hvorfor skulle de dog ikke have mulighed for at sige, hvad de mener? Det er dog bedre, at man ved, hvad journalisterne mener, end at man ikke ved det.

Og det er at blande tingene sammen, når man snakker om, hvad man kan bære af religiøse symboler, når man er på arbejde og på skærmen, og så hvad man kan mene om religion som privatperson.

Nu kunne det umiddelbart se ud til, at DR var kommet på bedre tanker. Først fik Adam Holm en påtale, men den havde så åbenbart ikke været forbi personaleafdelingens jurister, der så senere omformulerede påtalen, så den ikke længere er ”en advarsel i personalejuridisk forstand”, som der står i Politiken d. 13/11. Okay – en advarsel, der ikke er i personalejuridisk forstand, hvad er det så for noget?

Jo, det er i stedet en trussel om at blive omplaceret, degraderet eller lignende, forklarer nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, der tilsyneladende heller ikke har været forbi juridisk afdeling, før han tog interviewet med Politikens journalist. Han mener åbenbart, at det sagtens kan forenes med grundlovens § 77 og menneskerettighedskonventionens artikel 10 at true medarbejderne med omplacering eller degradering, hvis de udtaler sig som privatpersoner.

Overhovedet at anerkende, at offentligt ansattes ytringsfrihed skulle være begrænset i forhold til alle andre menneskers ytringsfrihed, er kontroversielt, men dog anerkendt af Justitsministeriet og Ombudsmanden i de meget begrænsede tilfælde, hvor det drejer sig om ledende medarbejdere, der udtaler sig om konkrete sager fra deres arbejdsplads. Det er der jo på ingen måde tale om her, hvor det drejer sig om at udtale sig helt generelt om religion.

Jeg spørger mig selv, hvad DRs journalister ville gøre, hvis de kom under vejr med, at en medarbejder – leder eller menig – ved en ANDEN offentlig institution havde fået en påtale for at udtale sig som privatperson. Jeg tror, de ville styrte af sted og himle op om den skrækkelige menneskerettighedskrænkelse, som den pågældende var blevet udsat for. Men DR er åbenbart ikke bare den fjerde statsmagt; institutionen opfatter sig selv som helt udenfor kategori, over både grundloven og menneskeretskonventionen.

En let redigeret udgave af denne artikel blev trykt som debatindlæag i Politiken d. 15/11-2013