Blog


Lærebog i offentlig ret – 2. udgave

August 26th, 2018

Har statens embedsmænd ret til fuld ytringsfrihed? Gælder de nye databeskyttelsesregler også for kommunerne? Hvorfor må politikere i princippet ikke blande sig i rettens afgørelser? Bestemmer EU virkelig over Danmark?
2. udgave af den populære lærebog er nu udkommet med et helt nyt kapitel 13 om databeskyttelsesforordningen og mange nye eksempler fra de seneste år, f.eks. Tibet-sagen, barnebrudesagen og sagen om “7 år for PET”.

Bogen lægger vægt på brudfladerne mellem jura og tilgrænsende områder som statskundskab og offentlig forvaltning. Der introduceres derfor ikke blot til lovstof, men også til mere grundlæggende principper som retssikkerhed og retskildernes relation til politik og magtudøvelse samt til retssystemets opståen og placering i demokratiske stater.

Bogen indeholder mange konkrete eksempler og cases og giver dermed en praksisorienteret indføring i den offentlige rets funktionsmåde. Bogen koster 600 kr. og kan bestilles her.

Nyt kursus om persondatabeskyttelse

February 11th, 2018

I maj 2018 træder den ny lovgivning om persondatabehandling og beskyttelse af personoplysninger i kraft. I modsætning til tidligere skal offentlige myndigheder nu forholde sig til såvel Persondataforordningen som til Databeskyttelsesloven. Men hvad betyder det for sagsbehandlerens praksis i det daglige?

Hagelund har udviklet et kursus med fokus på sagsbehandlernes opgaveløsning og udfordringer. På kurset gennemgår vi de nye regler og ser på, hvordan de adskiller sig fra de gamle. Vi fokuserer på de vigtige områder, hvor myndighederne nu som før skal overholde hjemmelskravene, reglerne om god databehandlingsskik og sikre borgernes ret til indsigt og til at få rettet fejl.

Se mere om kursets indhold på produktsiden.

NY: Lærebog i offentlig ret

August 3rd, 2016

Offentlig ret er ikke kun et anliggende for jurister. Andre faggrupper, der skal arbejde i den offentlige sektor har, behov for kendskab til jura og offentlig ret. De har længe efterlyst målrettede lærebøger, for de nuværende bøger er skrevet til jurastuderende, og de er vanskeligt tilgængelige, fyldt med indforstået kodesprog og domshenvisninger. Hjælpen er på vej i min nye bog. Se nærmere her.

Brug for mere viden om offentlig ret?

January 11th, 2015

Mange offentligt ansatte savner en grundlæggende viden om offentlig forvaltning og borgernes rettigheder. Det samme gælder for ansatte i mange private organisationer, der arbejder tæt sammen med det offentlige. Er I en større eller mindre gruppe, kan I rekvirere et grundkursus, som giver jer et godt overblik over reglerne om god sagsbehandling og optræden overfor borgerne, samt en bedre forståelse for sammenhængen mellem arbejdet i forvaltningen og de generelle offentligretlige regler.
Se mere her.

DJØF’er i smækbukser og hønsestrik

January 7th, 2014

Djøf’eren er en mand midt i trediverne klædt i mørke jakkesæt og spraglede sokker, og man kan kende ham på hans udtalelser om innovation, strategiplan, effektivisering og værdier, stod der i Politiken nytårsdag. Djøf’eren slynger om sig med regneark og forlanger skriftlige rapporter i stedet for at tale med folk. Hvis det er danskernes billede af Djøf´erne, er der godt nok brug for nogle andre billeder af, hvad DJØF’s ca. 80.000 medlemmer beskæftiger sig med.

Selv er jeg en midaldrende kvinde, som aldrig nogensinde har været strømlinet. Da jeg startede på at læse jura i 1979, gik jeg med smækbukser og hønsestrikkede trøjer, og på studenterstyrede hold i 80’erne snakkede vi meget om retssikkerhed og en åben forvaltning. Vi ville gerne arbejde i den offentlige sektor og sikre, at reglerne blev skrevet, så de var til at forstå og arbejde med, og at borgerne fik deres ret, når de havde en sag i det offentlige.

I mit eksamensbevis fra 1985 står juristløftet, som lyder sådan her: ”Juridiske kandidater må aldrig vidende vige fra ret og retfærdighed, aldrig at råde nogen til ufornøden proces og heller ikke ved råd eller på anden måde fremme nogen uretmæssig sag eller hensigt”. Det er fra 1736, og det holder den dag i dag.

Som professionel Djøf’er har jeg arbejdet for ret og retfærdighed, både når jeg har været menig sagsbehandler og skulle dele sol og vind lige mellem stridende parter, og også når jeg som leder har skullet organisere arbejdet, så både medarbejdere og borgere blev behandlet rigtigt. Jeg skal da ikke udelukke, at jeg i ny og næ har brugt ord som ”strategiplan” eller ”værdier”, og en hel del regneark er det da også blevet til gennem tiden. Men det vigtigste har altid været at sikre en saglig og ordentlig behandling af de sager og mennesker, som jeg har haft ansvaret for.

I min karriere er jeg stødt på folk, der ser djøf’ere som mig som en fjende, fordi vi vil holde os til reglerne. De mente, at man i stedet skulle vælge en smidig og fleksibel løsning, så resultatet kunne blive det, som de pågældende mente, var det rigtige. Den problemstilling er der mange djøf’ere, der dagligt kæmper med, og jeg er stolt af at kunne sige, at jeg stod fast på, at reglerne skulle holdes – også selvom det førte til ubehageligheder for mig.

Som jurist og som djøf´er har jeg nogle professionelle standarder, som jeg er stolt af, og som danskerne ikke skulle se som et fjendebillede, men derimod som en garanti for, at tingene går rigtigt til, både når de selv skal samarbejde med det offentlige, men også når det gælder forvaltningen af hele den store fælles offentlige kasse.

Er viden og indsigt erstattet af erhvervsrelevante kompetencer?

September 11th, 2011

Laura Louise Sarauw har skrevet en ph.d.-afhandling om, hvordan vi i Danmark helt generelt og bevidst har valgt at ændre universitetsuddannelsernes indhold i retning af mere direkte erhvervsorienteret kompetenceopbygning på bekostning af den klassiske såvel dybe, som brede indsigt i et fags mange facetter. Jeg blev helt forstemt over at læse, at ”Fra forskning til faktura”-tankegangen i den grad har gjort sit indtog ikke bare på ledelsesgangene og hos forskerne, men nu også på uddannelsesområdet.

Det er klart, at det er trist at blive uddannet til arbejdsløshed, og det er et agtværdigt mål for beslutningstagerne, at de nyuddannede kandidater skal kunne få et job, når de er færdige. Men historien viser bare, at det er umuligt at forudse, hvad der bliver brug for 5 år ude i fremtiden. I dag er dimittendledigheden tårnhøj, og 30 % af de nyuddannede akademikere stadig arbejdsløse efter 1 år, og det var der ingen, der kunne ane, da de nuværende studieordninger blev lavet for 5- 10 år siden.

Det er urimelig overvurdering af egne evner, hvis dagens Videnskabsministerium, universiteter og studienævn tror, at de ved at lave en stram og detaljeret styring af hver eneste uddannelse, kan sikre at nyuddannede kommer i job, og at virksomhederne får den type medarbejdere, de lige står og mangler.

Åbenhed i universitetsbestyrelserne

July 8th, 2011

Universiteternes ledelsessystemer er blevet mere og mere lukkede i de senere år. I effektivitetens navn skal der træffes raske beslutninger uden at ledelsen først skal drøfte dem med den ene og den anden forsamling af kontrære og mistroiske medarbejdere, og derfor er beslutningskompetencen er flyttet fra kollegiale organer til ansatte ledere og til bestyrelser. At det står skidt til med åbenheden på de danske universiteter kunne man se dokumenteret i Mandag Morgen d. 18/4-2011, hvoraf det fremgik, at reglen om, at der skal være størst mulig åbenhed om universitetsbestyrelsernes arbejd nærmest er blevet over-set i de 8 år, der er gået, siden Universitetsloven trådte i kraft. Universiteterne har uden nærmere indblanding lukket sig mere og mere om sig selv, men hvorfor?

I 2003 blev universiteterne omdannet til selvejende institutioner, og de skulle nu ledes af ”rigtige” bestyrelser. Rigtige bestyrelser er ikke sådan nogen kollegiale organer, som man havde haft siden studenteroprøret i 70’erne med ansatte og studerende. Nej, rigtige bestyrelser har et flertal af eksterne medlemmer. Og de eksterne medlemmer skal ikke bare komme fra et andet sted end universitetet, det allerbedste er, hvis de kommer fra erhvervslivet. Så ved man, at universiteterne bliver drevet rationelt.

Mange af de eksterne bestyrelsesmedlemmer i universitetsbestyrelserne er netop fra den private sektor, og har ligesom DTU’s bestyrelsesformand Sten Scheibye den holdning, at der ikke børe være forskel på den måde, man udfører bestyrelsesarbejdet i en offentlig og en privat virksomhed. Underforstået, at når nu man har valgt at organisere universiteterne som selvejende institutioner med eksterne bestyrelser, så skal de også drives som private virksomheder.

Det er ikke til at vide, om nogen af de kendte skandalesager på CBS, Aarhus og Københavns Universitet kunne være undgået, hvis der havde været større offentlighed i beslutningsprocessen. Det er bare svært at forstå rationalet i, at universiteterne skal fremstå som private virksomheder under ledelse af succesfulde erhvervsledere. Universiteterne er fyrtårne for uddannelse og forskning for hele samfundet – ikke bare for de mennesker, der lige i dag er studerende, ansatte eller bestyrelsesmedlemmer. De er centre for lærdom og udvikling, som vi alle ønsker at føle ejerskab til og stolthed over.

I al stilfærdighed har Folketinget nu vedtaget universitetslovsreformen her midt i en tid med valgspekulationer og forhandlingerne om 2020-planer af forskellig kulør. I den nye lov fokuserer man på, at universiteternes bestyrelser skal inddrage medarbejdere og studerende på alle organisatoriske niveauer, men der står ingenting om en øget adgang til indsigt for offentligheden – altså pressen og alle andre interesserede. Loven indeholder dog en lille forbedring med hensyn til åbenhed, nemlig at der fremover skal være åbenhed om procedurerne for indstilling og udpegning af de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Men når medlemmerne så er blevet udpeget, kan bestyrelsen fortsætte med at arbejde bag lukkede døre som hidtil.

Videnskabsministeren har sagt, at universiteterne skal åbne sig for omverdenen, men hun benyttede altså ikke lejligheden til at skærpe kravene i loven. Universiteterne kan nu vælge selv gøre at det – de skal alligevel lave deres vedtægter om, når den nye lov træder i kraft her d. 1. juli 2011. Og der er mange gode argumenter for større åbenhed, for eksempel at en universitetsbestyrelse adskiller sig helt fundamentalt fra private bestyrelser. Universitetsbestyrelser er sat i verden for at styre en offentlig virksomhed, som opererer i en virkelighed, hvor både markedet og politiske dagsorden sætter rammerne. En privat virksomheds skal give overskud til ejerkredsen, mens et universitets hovedformål er at få mest mulig forskning, uddannelse og formidling ud af de midler, man får stillet til rådighed af samfundet.

Som offentlig virksomhed er universiteterne helt eller delvis finansieret af offentlige midler, de er tæt reguleret love og bekendtgørelser, og desuden er de under tilsyn af Videnskabsministeren. Derfor giver det ingen mening at overføre kravene til god selskabsledelse på det private område til de offentlige bestyrelser. Man må tilpasse og supplere kravene, så de passer til lovgivningen og dansk forvaltnings-kultur.

En anden forskel til private virksomheder er nemlig, at Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Persondataloven gælder for universiteterne. Offentlighedslovens udgangspunkt er, at alle har adgang til indsigt i universitetsbestyrelsens dokumenter, medmindre de er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne. Det betyder, at bestyrelsen ikke frit kan vælge, om et dagsordenspunkt er åbent eller lukket, det afhænger af, om der er tale om en personsag, væsentlige hensyn til universitetets økonomi eller én af lovens andre undtagelsesbestemmelser.

Offentlighedslovens regler sikrer universitetets studerende og ansatte, pressen og den interesserede of-fentlighed aktindsigt og adgang til at følge med i, hvad der foregår på universiteterne og i deres bestyrelser. Reglerne om aktindsigt skal ikke alene medvirke til at skabe interesse for offentlige anliggender, men skal også øge tilliden til den offentlige forvaltning. Information og viden forhindrer mytedannelser, skepsis og mistro.

Der kan være mange uigennemskuelige og modsatrettede grunde til, at man har valgt en model med uni-versitetsbestyrelser som en bufferzone mellem universiteterne og regeringen. Men når folketinget som her har valgt en åben model for bestyrelsesarbejdet på universiteterne, så må bestyrelserne og deres formænd respektere dette valg eller søge at få reglerne ændret. Universitetsbestyrelserne kan ikke selv vælge, hvor lidt eller hvor meget, de har lyst til at offentliggøre om deres arbejde. De er bundet af lovens ord.
Allerede i 2003 var spørgsmålet om åbenhed til diskussion, og Videnskabsministeriet nedsatte et udvalg, som foreslog, at universiteterne som udgangspunkt gav adgang til dagsordner, beslutningsgrundlag og bestyrelsesbeslutninger, samt begrundelser. Selve bestyrelsesmøderne skulle være lukkede, mente udvalget, da ”det er en nødvendig forudsætning for et idérigt og effektivt bestyrelsesarbejde, at der er en fortrolig og åben stemning bestyrelsesmedlemmerne imellem”. Mange var enige heri.

Men hvorfor er man så bange for at tillade adgang til møderne? Hvorfor skulle man ikke kunne have et åbent og tillidsfuldt forhold i bestyrelsen, fordi offentligheden har adgang til møderne? Folketinget, re-gionsrådene og kommunalbestyrelserne kan godt holde åbne møder – sidstnævnte kan så lukke dem, når der kommer personsager eller økonomiske kontrakter på dagsordenen. Jeg tror tværtimod, at det vil kvalificere debatten, hvis der er adgang for medarbejdere, studerende og ikke mindst pressen til bestyrelsesmøderne. Mødedeltagerne vil skærpe deres argumentation og måske også gøre sig større anstrengelser for at vise, at netop de var det rigtige valg til bestyrelsen, og at de er pengene værd for samfundet.

Godt nok er universiteterne nu selvejende institutioner, men de er også en del af den offentlige forvaltning. Gennem århundreder har forvaltningen i Danmark udviklet og arbejdet efter værdier og holdninger, som handler om legalitet, lighed og åbenhed. Åbenhed er en forudsætning for et kvalificeret og tillidsfuldt samarbejde mellem de mange aktører i regeringen, på universiteterne og i den interesserede offentlighed, og åbenhed bør være udgangspunktet for arbejdet på universiteterne og i deres bestyrelser. Gennemsigtighed og transparens stiller muligvis større krav til det daglige arbejde i ledelse og administration, men den legitimitet og opbakning som institutionen efterfølgende får fra interne og eksterne interessenter opvejer på den lange bane rigeligt disse besværligheder.

Blinde eller blåøjede?

May 22nd, 2011

”Brandærgerligt”, sagde Videnskabsministeren, da hun i TV-avisen blev spurgt, hvad hun mente om, at endnu en sundhedsvidenskabelig forsker har snydt og bedraget sit universitet, og nu kræves udleveret til restforfølgelse i USA, hvor han også har snydt og bedraget. Men er universiteternes ledere virkelig så blåøjede, at de ikke kan gennemskue svindlere og bedragere? Eller vender man det blinde øje til, når der er tale om forskere, der er rigtig gode til at skaffe eksterne midler til de slunkne kasser?

Videnskabsteoretiker Claus Emmeche var nærmest tilbøjelig til at mene det sidste, men det var ministereren ikke meget for at komme ind på. Hun oplyste, at forskningsrådene tildeler de eksterne midler til de allerbedste forskere i ligeværdig konkurrence, og at der derfor ingen problemer var. Men den aktuelle sag handlede jo netop ikke om denne fine og retfærdige konkurrence i forskningsrådene, men om at forskeren kunne komme hjem med mange, mange millioner fra USA.

Se mere om denne sag på linket her.

Retssikkerhed og offentlig sagsbehandling

January 13th, 2011

Danmark er et retssamfund, og vi er stolte af, at retssikkerhed præger sagsbehandlingen ved domstolene og i den offentlige forvaltning. Men retssikkerheden er under pres i disse år. Frygt for terror og krav om effektivisering af den offentlige sektor er to faktorer, som kan medvirke til nedprioritering af borgernes retssikkerhed til fordel for andre hensyn.

Her til foråret holder jeg et kursus på Folkeuniversitetet, hvor vi vil se nærmere på, hvad begrebet retssikkerhed egentlig handler om, og hvordan det udmønter sig i Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Persondataloven. Ved hjælp af konkrete og aktuelle eksempler fra pressen og fra Ombudsmandens praksis ser vi på, hvordan reglerne virker i praksis.

Kurset varer 5 gange 2 timer og omhandler følgende dele:
1. Retssikkerhed og de forvaltningsretlige grundbegreber
2. Forvaltningsloven
3. Offentlighedsloven
4. Persondataloven
5. God forvaltningsskik

Kurset finder sted på KUA, Njalsgade 76, 1. gang d. 17. februar kl. 17.15. Tilmelding sker på linket her.

Virkeligheden overgår fantasien

December 19th, 2010

Det har været mit personlige valgsprog i mange år, og også konsulentfirmaet HAGELUND måtte i 2010 erkende sandheden i dette omvendte ordspil. I januar 2010 tilbød en tidligere kollega – advokat Susanne Ravn i Roskilde – at jeg kunne blive advokatfuldmægtig hos hende. På den måde kunne jeg finde ud af, om advokatgerningen var noget for mig, og om der var kunder til mit speciale – offentlig ret. Jeg startede på deltid d. 1. februar – midt i årets første snekaos.

Samtidig gik jeg i gang med at skrive afsluttende projekt på HD 1. del sammen med to studiekammerater. Vi havde valgt emnet ”Iværksætteri i en krisetid” – med konsulentfirmaet HAGELUND som case. Vi ville undersøge, hvordan firmaet kunne øge sine indtægter og skabe et solidt økonomisk fundament. Efter grundige økonomiske overvejelser og markedsundersøgelser kom vi frem til følgende konklusioner:

• Priserne er generelt for lave..
• På længere sigt er det vigtigste dog at få skabt et større kundegrundlag …
• HAGELUND må væbne sig med tålmodighed, sætte tæring efter næring og arbejde mere på at differentiere sine ydelser og ikke konkurrere på prisen. Bliver det for surt, må ejeren tage sig et fast arbejde.

Mens jeg sad og tyggede på denne ubehagelige konklusion, så jeg i Politiken, at stillingen som rektor for Folkeuniversitetet i København var slået op. Jeg kendte udmærket Folkeuniversitetet, blandt andet fordi jeg startede min karriere som voksenunderviser dér tilbage 90’erne. Stillingen som rektor ville give mig mulighed for igen at arbejde med uddannelsespolitik og –planlægning, som har været en rød tråd gennem hele mit arbejdsliv. Så jeg søgte stillingen og fik den.

Det betød farvel til advokatgerningen i Roskilde og goddag til mange gamle venner og samarbejdspartnere fra tiden på Københavns Universitet. Men heldigvis ikke farvel til HAGELUND, som jo har eksisteret siden 1996 og som fortsat er en højt skattet bibeskæftigelse for mig.

Kernen i HAGELUNDs virksomhed i dag er bogen ”Sagsbehandling i øjenhøjde”, der udkom i april 2010 på Akademisk Forlag. Bogen samler på et letlæst og overskuelig måde indholdet af de korte kurser i offentlig ret, som jeg i årets løb har holdt for Københavns Kommunes BUF-forvaltning, for CPH-West, Biblioteksskolen, Det kgl. Bibliotek og flere andre kunder.

Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at året 2010 gik sådan, og det er derfor, jeg holder så meget af mit valgsprog.

God jul og godt nytår til alle.