Blog


Må offentligt ansatte modtage gratis koncertbilletter?

March 27th, 2018

Er det et problem, at statsministeren modtager 5 koncertbilletter til sig selv og sin familie til en intimkoncert med Rasmus Seebach for særligt inviterede? Ja, det er et stort problem, mener jeg.

Koncertbilletter til en (stats)minister og hans familie er omfattet af reglerne i ”God adfærd i det offentlige” . Heraf fremgår, at en offentligt ansat kan modtage mindre gaver, der har karakter af lejligheds- og taknemmelighedsgaver. Hvad angår kulturelle arrangementer som her står der:

”Offentligt ansatte bør som udgangspunkt ikke deltage i offentlige kulturelle arrangementer mv. betalt af borgere eller private virksomheder, hvis invitationen hertil er udløst af den pågældendes ansættelse. Det omfatter fx tilbud om gratis adgang til koncerter, sportsarrangementer eller lignende, og det gælder uanset, om arrangementet tidsmæssigt ligger i forlængelse af et fagligt arbejde eller arrangement.”

Den offentligt ansatte kan acceptere invitationer til private arrangementer, hvis det tjener et repræsentativt formål. Det betyder, at statsministeren, evt. ledsaget af sin ægtefælle, lovligt vil kunne deltage i bredt anlagte og offentligt kendte arrangementer, hvis det har en reel arbejdsmæssig begrundelse.

Det er helt oplagt, at en offentligt ansat ikke kan modtage en gave i form af en eksklusiv koncertbillet. Det bliver ikke bedre af, at der også gives 4 ekstra billetter til den ansattes familie, og det gør ingen forskel, at der i denne sag er tale om landets statsminister. Det gør det nærmest værre.

Er det bestikkelse? Nej. Er det torskedumt? Ja. I stedet for at gå foran og vise et godt eksempel for alle andre offentligt ansatte udnytter Lars Løkke igen sin magtposition og sin parlamentariske beskyttelse til at skaffe sig gratis fordele for sig og sin familie – denne gang eksklusive koncertbilletter til intimkoncert med Rasmus Seebach.
Og hvor er statsministeriets embedsmænd og statsministerens rådgivere henne i denne sag? Har de virkelig sagt: ”Den er fjong, tag du bare imod denne fine gave”?

Se mere i Ekstrabladet her.

Anonyme whistleblowere – det duer ikke!

March 12th, 2014

Forleden blev jeg ringet op af en offentligt ansat leder af en daginstitution – vi kan kalde ham for Kenneth. Kenneth fortalte, at han havde læst i min kronik, at indførsel af whistleblowerordninger let kan ende i sladder og hævn. Det havde han nu selv været ude for, for der var en, der havde anmeldt ham til kommunens whistleblowerordning for at misbruge institutionens kreditkort til private formål, og herefter var han med dags varsel blevet fritaget for tjeneste i en måned. Den måned skulle han bruge på at skrive en redegørelse om klagerne til kommunens økonomiafdeling.

Kenneth følte, at han var dømt uden retssag, og uden at kunne få at vide, hvem det var, der havde anmeldt ham. Han havde en mistanke om, at det var en af hans medarbejdere, der var skuffet over ikke at være blevet indstillet til et løntillæg, men kommunen havde sagt, at han ikke kunne få at vide, hvem anklageren var, da det var sket igennem whistleblowerordningen.

Kenneths retssikkerhed er truet på grund af de anonyme anklager om forhold, som efter hans mening er helt grundløse.

På den anden side står anmeldernes skræk for repressalier, hvis de anmelder chefen eller anmelder virksomheden til andre offentlige myndigheder. Det har vi set eksempler på i sagen fra Mærsk, hvor arbejdsmiljøet blev meget anstrengt for en laborant, der havde anmeldt sin arbejdsgiver for fusk med laboratorieprøver. Andre eksempler kan man læse om i Jens Anton Tingstrøm Klinkens artikel i Politiken.

Laborantens problem var, at hun havde sendt en indberetning til en offentlig styrelse, der er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Derfor kunne hendes navn ikke holdes hemmeligt.

Men derudover viser det sig, at der er så store problemer med virksomhedernes interne whistleblowerordninger, at de fleste medarbejdere vil afholde sig fra at bruge dem, fordi de ikke kan være anonyme overfor de kolleger eller chefer, der skal undersøge sagen. Anonymiteten kan kun sikres, hvis whistleblowerordningen administreres eksternt, og det ønsker de færreste virksomheder. ”De fleste virksomheder foretrækker at holde ordningerne for sig selv. Virksomhederne har selv etableret dem og har en interesse i at få rettet op på tingene. Det ligger implicit, at whistleblowerordningen er et internt styringsredskab”, siger Dansk Industri. Se mere her.

NY BOG: SAGSBEHANDLING I ØJENHØJDE

March 7th, 2014

Forvaltningsret og sagsbehandling er ikke bare interessant for offentligt ansatte og deres chefer, men så sandelig også for de borgere og virksomheder, som befinder sig på den anden side af skranken.

“Sagsbehandling i øjenhøjde” gør det nemmere for sagsbehandlere og borgere at finde ud af, hvilke rettigheder og pligter, der gælder i mødet mellem forvaltning og borger. Bogen er lettilgængelig og rigt illustreret med aktuelle eksempler. Bogen behandler bl.a. følgende spørgsmål:
– Hvor lang tid må myndighederne egentlig bruge på at behandle sagerne?
– Skal myndighederne underskrive breve?
– Hvad er et internt dokument? Kan man få aktindsigt i det?
– Kan en datter til en patient på et hospital få aktindsigt i sin mors journal?
– Må man give sin sagsbehandler 6 flasker vin til jul?

I 2009 udgav jeg min håndbog om god sagsbehandling, som samlede mine mange års erfaringer fra praksis og undervisning i en “læse-let”-forvaltningsret. Bogen kom senere i 2. udgave på Akademisk Forlag. I forbindelse med den nye Offentlighedslov og ændringerne i forvaltningsloven blev det nødvendigt med en grundig revision, og nu er 3. udgave så udkommet på Nyt Juridisk Forlag

Bogen koster 250 kr. + forsendelse og kan bestilles her.