Blog


Inhabilitet hos Fyns Politi?

maj 26th, 2009

BT’s hjemmeside kan man læse, at Fyns Politi nu har afsluttet efterforskningen mod Bendt Bendtsen om overtrædelse af våbenloven. Man skal nu i gang med at tage stilling til, om Bendtsen også skal miste sit jagttegn. Uheldigvis for efterforskningen viser det sig, at flere betjente har bedt om at blive holdt ude af efterforskningen, fordi de kender Bendtsen privat. Og hvad så? Er de ubehageligt berørt? Er de inhabile?

 

Normalt skal der temmelig meget til, før almindelige daglige bekendtskaber vil blive betegnet som inhabilitet i Forvaltningslovens forstand, og dermed udelukke offentligt ansatte fra at behandle sager, der vedrører deres private bekendte. Den tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen sagde engang, at at venskaber skal være meget varme og fjendskaber meget blodige”, før man kan tale om inhabilitet. Bare det, at man har kender eller har kendt hinanden er ikke nok til at statuere inhabilitet, og man kan ikke slippe for at behandle en ubehagelig sag ved selv at sige, at man føler sig inhabil.

 

Desværre får vi ikke at vide, hvad der er sket med de pågældende betjentes anmodning. Deres chef siger, at ”det er bestemt ikke for at holde hånden over Bendt Bendtsen, at sagen har været så længe undervejs”. Det skyldes heller ikke mandskabsmangel på grund af alle Bendtsens tidligere kolleger gerne vil være fri for at behandle sagen, men derimod processuelle regler, når der skal rejses sag mod en folketingspolitiker.

 

Vækst nu – skattelettelser eller offentlige investeringer?

maj 15th, 2009

I den seneste uge har økonomerne diskuteret, hvilken type finanspolitisk indgreb der vil være mest effektivt til at sparke hjulene i gang. Skal man give skattelettelser eller er det bedre med øgede offentlige investeringer?  

 

Økonomerne fra Copenhagen Consensus Center har regnet ud, at det er mest effektivt med skattelettelser, fordi det vil få sosu-assistenter, sygeplejersker, direktører og andre folk i job til at tage en ekstra tørn og arbejde mere. Hvorimod øgede offentlige investeringer nok vil få nogle af de fyrede medarbejdere tilbage på arbejdsmarkedet igen, men samtidig bliver udgifterne til dagpenge og andre overførselsindkomster større. Det giver ikke vækst, og derfor er det mest effektivt med skattelettelser.

 

Men har man ikke glemt at regne med stress, udbrændthed og sygefravær? Det forekommer helt forkert at satse på, at de mennesker, der allerede er på arbejdsmarkedet, skal arbejde endnu mere for at holde hjulene i gang. Mange må allerede i dag kæmpe med at holde styr på karrieren, familielivet og helbredet uden at bryde sammen, og nu skal de så arbejde endnu mere. Mon de virkelig vil gøre det? Måske vil de hellere arbejde lidt mindre og få det samme udbetalt, eller måske vil de spare mere op, så de har lidt på kistebunden her i en krisetid.

 

Samtidig står der en voksende flok mennesker udenfor arbejdsmarkedet. Mange af dem er blevet fyret i forbindelse med finanskrisen, og køerne til jobs som skolepedel og rengøringsassistent er usandsynligt lange. Det er klart, at de fyrede bygningsarbejdere ikke umiddelbart kan træde i stedet for de manglende sygeplejersker, men var det helt overordnet set ikke bedre at dele udbuddet af opgaver mere ligeligt mellem borgene, så flere kunne få en rimelig mængde fornuftige opgaver at tage sig til?

 

Alt andet lige kan det da godt være, at man kan regne sig frem til, at skattelettelser vil være mest økonomisk effektivt, men mon det virkelig holder på lang sigt? Jeg tror det ikke.

 

Hemmelig ministerkalender – at skyde gråspurve med kanoner

maj 8th, 2009

D. 5. maj 2009 fremsatte Justitsministeren et lovforslag som skal begrænse befolkningens adgang til indsigt i den offentlige forvaltning. Det handler om ministrenes kalendere, der kan indeholde mange interessante oplysninger om ministrenes aktiviteter i og udenfor Christiansborg.

Lovforslaget går ud på, at alt indholdet i samtlige ministres kalender skal være undtaget fra aktindsigt. Som et plaster på såret kan man så få lov til at se en hjemmeside med udvalgte oplysninger om udgifter til repræsentation, hvilke gaver, ministeren har modtaget o.s.v.

Formålet med Offentlighedsloven er at sikre borgerne og pressen mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning. Loven skal altså medvirke til at skabe interesse for forvaltningen, men også til at styrke tilliden. Og noget tyder på, at det virker. Gang på gang viser internationale undersøgelser, at danskere har en meget høj tillid til hinanden og til offentlige myndigheder. Man kan få lov til at kigge med i maskinrummet, og det man ser, giver ikke anledning til mistillid. Det betyder ikke, at der er evigt solskin i en pletfri forvaltning, men det store billede er altså en befolkning, der har tillid til deres forvaltning.

 

I forbindelse med anmodninger om aktindsigt i Bendt Bendtsens kalender, kom det frem, at ministeriets embedsmænd havde rettet i kalenderen forud for aktindsigten, og det indbragte ministeriet en næse fra Ombudsmanden. Statsministeren selv har også været ude for aktindsigtsanmodninger i forbindelse med rejser, restaurationsbesøg o.s.v.

 

Det er utvivlsomt irriterende at blive udsat for den slags, men skyder man ikke gråspurve med kanoner, når man vil gå så vidt som til at indskrænke befolkningens adgang til indsigt i den offentlige forvaltning, fordi Lars Løkke Rasmussen og Bendt Bendtsen føler sig trådt over tæerne. At undtage samtlige oplysninger i samtlige kalendere i al fremtid er ikke bare udemokratisk, det strider også mod ånden i Offentlighedsloven og i dansk forvaltningstradition. Og det er bestemt ikke egnet til at styrke tilliden til den offentlige forvaltning.