Blog


Fritidsjob modvirker marginalisering

juli 31st, 2009

Mange unge med indvandrerbaggrund er ikke opsøgende i forhold til fritidsjob. De ved typisk ikke hvor og hvordan, de skal søge. De giver hurtigt op efter afslag. Mange har mangel på selvtillid, mens andre har en plettet straffeattest, der afholder dem fra at søge. Andre igen bliver afvist af arbejdsgiveren af forskellige årsager.

FritidsjobFormidlingen skaber et alternativ til disse unge i risikozonen, som har et begrænset netværk til arbejdsmarkedet og samfundet generelt. I stedet for at færdes på gaden kan de med et fritidsjob få adgang og introduktion til arbejdsmarkedet.

For at blive medlem af Fritidsjobformidlingen skal de unge gennemgå kursus i rettigheder og pligter omkring fritidsjob, typiske og mulige fritidsjobtilbud, afklaring af ønsker for et fritidsjob, jobsøgning, virksomhedskultur og det at skrive ansøgninger.  FritidsjobFormidlingen fungerer også som bindeled mellem de unge jobsøgere og potentielle arbejdsgivere. Det giver ofte arbejdsgiver større tryghed og mod til at give de unge en chance, når han eller hun ved, at de har en grundlæggende viden om det at have et job.

På Fritidsjobformidlingens hjemmeside kan man læse mange gode historier og erfaringer om metoder, resultater og fremtidsplaner.

Tags: , ,
Posted in CSR | Kommentarer lukket til Fritidsjob modvirker marginalisering

Hvad er hurtig sagsbehandling?

juli 26th, 2009

Det er god forvaltningsskik, at sagsbehandlingen hos de offentlige myndigheder skal ske så hurtigt og smidigt som muligt. Men hvad er egentlig hurtig sagsbehandling?  I TV-avisen d. 23. juli 2009, var der et lille indslag om sagsbehandlingstider på de kommunale kontorer her i sommerperioden. En brødebetynget leder af en afdeling i Billund Kommune måtte beklage, at borgerne ikke havde fået svar på deres elektroniske henvendelser i mere end en uge. Grunden til det var, at der var sommerferie i afdelingen, og at man ikke havde fået sat et autosvar om den sag op i den elektroniske postkasse. Det ville man så overveje at gøre til næste år.

Men egentlig behøver de ikke at skamme sig så voldsomt i Billund, det står meget værre til andre steder. Selvom det næsten er tragikomisk, kan man ikke lade være med at trække på smilebåndet over denne sag, som Folketingets Ombudsmand har behandlet:

 

En miljøgodkendelse af et husdyrbrug på Vestfyn fik i november 2005 en nabo til at klage. Men der skulle gå næsten 3 år før myndighederne begyndte at se på sagen. Klagen lå først hos Skov- og Naturstyrelsen i 1 år og 1 måned uden at der skete noget i sagen. Den 1. januar 2007 overtog Miljøklagenævnet opgaven som klageinstans for kommunernes afgørelser på miljøområdet. Derefter gik der 1 år og 9 måneder, inden Miljøklagenævnet begyndte at behandle klagesagen.  ”En sag skal behandles inden for rimelig tid. Men der står ikke noget i lovgivningen om hvad det betyder. Der er dog ikke tvivl om at det overskrider det acceptable at naboen i denne sag måtte vente næsten 3 år før myndighederne begyndte at behandle klagen,” udtalte Ombudsmanden om sagen.

Alle vil gerne have deres sager behandlet så hurtigt som muligt, og det varierer selvfølgelig meget fra myndighed til myndighed og fra sagstype til sagstype. Derfor er det en god idé, hvis myndighederne helt overordnet fastsætter mål for sagsbehandlingstider, som er rimelige i relation til borgerne og realistiske i relation til de medarbejdere, det handler om. Med fastsatte mål ved medarbejderne, hvad der forventes af dem og borgerne, hvor lang tid de kan regne med, sagsbehandlingen tager. Men 3 år er altså trods alt for længe at vente.

Og mon ikke borgerne i Billund klarede at vente i en uges tid? Det er jo trods alt sommerferie.

Tags: , , , , ,
Posted in Retssikkerhed | Kommentarer lukket til Hvad er hurtig sagsbehandling?

Fleksible boligventelister – er det snyd?

juli 17th, 2009

En bolig er et knapt gode – især hvis den er centralt beliggende og til at betale. For at undgå mistanke om korruption, kammerateri og nepotisme har de almennyttige boligorganisationer i mange år holdt fanen højt med hensyn til ventelister og tildeling af boliger. For at komme i betragtning til en almen bolig skal man stå på ventelisten, og de ledige boliger tildeles efter tur til dem, der har stået der længst. Det er i hvert fald hovedprincippet.

I 2007 indførte man så begrebet fleksible ventelister i Københavns Kommune og andre steder. Det betyder, at hvis man er særlig kvalificeret – d.v.s. har fast arbejde eller er studerende – så kan man flytte fra den almindelige venteliste med meget lange ventetider til den fleksible liste, hvor ventetiden kan være få måneder.

Pludselig kan unge mennesker på 20 år få mulighed for at få en veldisponeret lejlighed til en rimelig pris, hvis de altså er villige til at bo i et boligområde, som man kan kalde for ”udsat” eller som har ”særlig bevågenhed”. Er det snyd?

Ja, rent juridisk er det selvfølgelig ikke snyd, for ordningen er jo lovhjemlet og i hvert fald nogenlunde gennemskuelig, men kan man rent moralsk acceptere, at højtuddannede og ressourcestærke mennesker i job og under uddannelse springer de mindre heldigt stillede over?

Formålet med ordningen er at dæmme op for ghettodannelse, kriminalitet og forslumning af enkelte boligområder, og i stedet hjælpes ad med at skabe en sammenhængende by, hvor der er mangfoldighed i alle boligområder, og hvor alle er med til at løse de boligsociale opgaver. Det er jo ædle og gode formål, så det bliver rigtig spændende at følge med i, om ordningen kommer til at virke efter hensigten.

Tags: , , ,
Posted in Boligpolitik | Kommentarer lukket til Fleksible boligventelister – er det snyd?

CSR på mikroplan

juli 9th, 2009

I Christianshavn-Slotsholmen Rotaryklub er vi i gang med at samle penge ind til et øjenprojekt i det østlige Indien. Projektet finder sted i Shamayita Math, som er en spirituel hjælpeorganisation, som er placeret i et landligt område 250 km fra Kolkata. Organisationen driver en engelsksproget pigeskole for 450 studerende og arbejder med landbrugsudvikling, praktisk uddannelse af unge mænd og kvinder, støtte til stammefolk, miljøvenlige udviklingsprojekter i landsbyerne m.v. Desuden har man en sundhedsklinik, hvor der udover almindelig, daglig behandling af mindre problemer også tilbydes operation for grå stær.

 Operationerne foregår hver anden uge i form af Eye-camps, hvor 20-30 patienter ad gangen opereres af den lokale øjenlæge fra distriktshospitalet i nærheden. Øjenlægen medbringer sine private operationsinstrumenter, da Shamayita Math ikke har haft økonomisk mulighed for at købe egne instrumenter. Projektet går ud på at købe det nødvendige operationsudstyr, som kan stå stationært i øjenklinikken. Det er mere sikkert, og desuden giver det mulighed for at køre endnu et operationshold ind, og derved øge antallet af patienter, der kan opereres.

 Det har været en glædelig overraskelse for os fra projektgruppen at opleve, hvordan vores henvendelser om sponsorstøtte er blevet positivt modtaget. Louis Nielsen A/S har f.eks. doneret  et antal solbriller, som vi har solgt på auktion, mens Restaurant Tandori Masala donerer den indiske buffet til vores fundraisingmiddag i august.

 Det er interessant, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer afholder en konkurrence om CSR-rapport prisen, men det er både dejligt og opløftende, at det også er muligt at opnå støtte til mindre forkromede projekter, som imidlertid har kæmpestor betydning for de fattige mennesker, som med en grå-stær-operation kan komme til at se deres børnebørn og alt mulig andet smukt og grimt i livet.

Tags: , ,
Posted in CSR | Kommentarer lukket til CSR på mikroplan

Regelforenkling i sommervarmen

juli 4th, 2009

Der er ikke, fordi den har gjort meget væsen af sig – ændringen af Forvaltningsloven. Jeg opdagede det kun, fordi jeg sad og puslede med den mærkværdige ændring af Offentlighedsloven om de hemmelige ministerkalendere, og så fik jeg øje på de andre aktiviteter i Folketinget her op til sommerferien.

Folketinget har nemlig vedtaget et praktisk lille forslag, der effektiviserer og rationaliserer reglerne om udveksling af personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder. For fremtiden bliver reglerne bliver lettere at gennemskue for dem, der skal benytte sig af dem, og lettere at administrere for de offentlige myndigheder, der skal regulere borgernes forhold, og det bliver endnu bedre, for sagsbehandlingstiderne kan formodentlig også kan komme lidt ned. Citaterne er fra folketingsdebatten, hvor de forskellige medlemmer glæder sig over det praktiske, lille forslag.

Og hvad går det så ud på? Jo, her fra d. 1. juli 2009 skal alle former for videregivelse af personoplysninger – uanset om de er fortrolige eller ej og uanset om de står på et stykke papir eller befinder sig i et elektronisk register – ske efter reglerne i Persondataloven. Før skulle nogen af sagerne behandles efter Forvaltningsloven. Som hovedregel kan man kun videregive oplysningerne til en anden forvaltningsmyndighed, hvis borgeren har givet samtykke, men der er dog en hel masse undtagelser fra denne hovedregel.

Nu har jeg, der er uddannet jurist, arbejdet et godt stykke tid med at finde ud af, hvordan reglerne er nu. og hvad ændringen er i forhold til tidligere. Jeg synes overhovedet ikke, det er let at gennemskue, så jeg tillader mig at tvivle på de optimistiske udsagn om, at reglerne bliver lettere at gennemskue for borgerne og lettere at administrere for myndighederne. Men der er nok nogen, som er klogere end mig, der kan formidle nyskabelsen på en måde, så borgerne og myndighedernes medarbejdere ved, hvad de skal gøre. Det vil jeg i hvert fald glæde mig til at se.

 

 

 

Tags: , , ,
Posted in Retssikkerhed | Kommentarer lukket til Regelforenkling i sommervarmen