Blog


Universitetsledelse – er der noget tilbage at lede?

november 26th, 2009

For et stykke tid siden fik jeg en rigtig sjov opgave, nemlig at holde et oplæg for en gruppe universitetsadministratorer om emnet ”Universitetsreformer og deres betydning for ledelse og administration. Måske vil mine læsere synes, at det var dog det kedeligste emne, de længe har hørt om, men for mig blev det et kært gensyn med gamle artikler og synspunkter, sammenholdt med det mangfoldige nyere debatindlæg, som har været trykt i anledning af evalueringen af universitetsloven af 2003.

Ikke mindst var det en stor fornøjelse at læse nyudgivelsen ”Universitetsledelse”, som er skrevet af en forfattergruppe på 6 gamle kendinge indenfor universitetsadministration og -ledelse. Jeg vil næsten sige, at titlen er på grænsen til misvisende, da de 20 forskellige artikler i bogen omhandler mange både historiske, administrative, økonomiske og faktuelle emner.

Universitetsreformerne fra henholdsvis 1970, 1993 og 2003 kan betragtes ud fra flere synsvinkler, når man skal undersøge, hvilken betydning de har for administration og ledelse. Jeg valgte at se på følgende:

  1. Ledelsessystemer og kompetencefordeling internt
  2. Forholdet mellem autonomi og statslig kontrol
  3. Økonomistyring og budgetmodeller

Det interessante var, at hver gang der skal komme en universitetslovsreform, så snakker man rigtig meget om ledelsessystemer, om valgte eller ansatte ledere, om bestyrelser med eksternt flertal og om konsensus i styrende organer, der er paritetisk sammensat. Men i virkelighedens verden er disse ting ret underordnede, for det er de to andre elementer, der har størst betydning for universiteternes udviklingsmuligheder.

Historisk set har der altid været en stram statslig styring på uddannelsesområdet, både f.s.v. angår optagelsestal, regulering af de enkelte uddannelser, eksaminer, karaktergivning m.v. På tilsvarende vis er der fortsat stærk kontrol med antallet af stillinger i de højeste lønklasser (professorer, kontorchefer m.v.), og løndannelsen er også under statslig kontrol.

På tilsvarende vis er budgetmodeller, forskningsfinansiering og taxametersystemer stærkt styrende for universiteternes handlemuligheder. Adskillige eksperter har gentagne gange påpeget, hvor uoverskueligt og forvirrende bevillingssystemet er med udmøntning af forskningsbevillinger m.v. i de årlige finanslove, et pluralistisk system, der er blevet uoverskueligt for alle. Mange gode ledelseskræfter sættes ind på en bestandig dans om puljemidler og konstant dialog om det ene eller det andet element i budgetmodellerne.

Min konklusion måtte blive, at selvom det er vældig interessant at snakke ledelsessystemer, så er der ikke specielt mange opgaver, som bestyrelser og stærke ledere kan lede. De vigtigste ting er centralt styret fra Folketinget, Finansministeriet, Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet. Debatten om universiteternes  fremtid kan let blive kørt ud på et sidespor, hvis man igen begraver sig i en ørkesløs diskussion om ledelsessystemer i stedet for at tage fat på de områder, hvor en reform virkelig kunne batte noget.

Det bliver spændende at se, hvad det internationale evalueringspanel kommer frem til, når de skal aflevere resultatet af deres arbejde her i december. Ser man udelukkende på Universitetslovens indhold, eller vil den blive sammenholdt med den politiske og administrative praksis, og de mange andre regler og retningslinjer, som den spiller sammen med?

Det seje træk på Vesterbro

november 11th, 2009

I anledning af Værestedet for børn og unge “Fisken”s 25-års jubilæum har Settlementet og Fisken iværksat en uafhængig undersøgelse, der afdækker det kriminalpræventive arbejde med unge på Vesterbro med fokus på socialt frivilligt arbejde. Undersøgelsen præsenteres på en konference i Vega på fredag d. 20/11-09.

Til konferencens indhold bidrager Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann, professor Eva Schmidt og partiformand Margrethe Vestager, se mere i programmet her. Konferencedeltagerne vil være såvel praktikere som teoretikere, administrative beslutningstagere og politikere. Udover de faglige indlæg, bliver der mulighed for videndeling og netværksopbygning i workshops m.v.

Hvis du er interesseret i at høre mere eller se undersøgelsen, så kontakt mig eller frivillig i Fisken: Nadia Meklenborg – tlf.: 2531 9034 – nadia_meklenborg@hotmail.com

Hvad er oplevelsesøkonomi?

november 6th, 2009

Som selvstændig er der ikke nogen fredagsbar med gratis øl og mingling med kolleger og ledelse, men så kan man more sig med at gå til fredagsbar i DJØF. Dagens tema var oplevelsesøkonomi, og det var på flere måder en overraskende eftermiddag. 

Jeg har brugt en del tid på at læse om kulturøkonomi – teatre, museer, biblioteker, bogbranchen o.s.v., så jeg troede jo, at jeg kendte ret meget til oplevelsesøkonomi. Men så handlede det bare om noget helt andet, nemlig om hvordan man kan forsyne sine produkter med en fortælling om historie, kvalitet, ægthed eller økologi. Derved kan man få solgt ellers usælgelige produkter eller få en meget højere pris for sine produkter.

Så oplevelsesøkonomien handler ikke alene om, hvordan de offentlige institutioner skal budgettere med støttekronerne, og hvordan man skal fastsætte billet- og bogpriser, men i lige så høj grad om, hvordan man som erhvervsvirksomhed kan tjene penge på at give kunderne en oplevelse. Det var en eye-opener for mig.

En anden overraskende ting var, at jeg for anden dag i træk måtte høre om værdikæder – valuechains – på en ny måde. Nu havde jeg ellers lige lært i erhvervsøkonomi, at værdikæden betegner aktiviteter inde i virksomheden. Det er både produktion, forarbejdning, opbevaring, transport og markedsføring, som i sidste ende frembringer produktet, og som skal være  mere effektive end konkurrenternes, hvis man vil tjene penge.

Det nye (altså for mig) er, at værdikæderne går videre ud af virksomheden og helt frem til køberen af produktet, så også samarbejdspartnere, leverandører, distributører o.s.v. er med til at sælge ”den gode historie” i værdikæden. Det arbejder de med i oplevelsesøkonomi og også i Danida.