Laura Louise Sarauw har skrevet en ph.d.-afhandling om, hvordan vi i Danmark helt generelt og bevidst har valgt at ændre universitetsuddannelsernes indhold i retning af mere direkte erhvervsorienteret kompetenceopbygning på bekostning af den klassiske såvel dybe, som brede indsigt i et fags mange facetter. Jeg blev helt forstemt over at læse, at ”Fra forskning til faktura”-tankegangen i den grad har gjort sit indtog ikke bare på ledelsesgangene og hos forskerne, men nu også på uddannelsesområdet.
Det er klart, at det er trist at blive uddannet til arbejdsløshed, og det er et agtværdigt mål for beslutningstagerne, at de nyuddannede kandidater skal kunne få et job, når de er færdige. Men historien viser bare, at det er umuligt at forudse, hvad der bliver brug for 5 år ude i fremtiden. I dag er dimittendledigheden tårnhøj, og 30 % af de nyuddannede akademikere stadig arbejdsløse efter 1 år, og det var der ingen, der kunne ane, da de nuværende studieordninger blev lavet for 5- 10 år siden.
Det er urimelig overvurdering af egne evner, hvis dagens Videnskabsministerium, universiteter og studienævn tror, at de ved at lave en stram og detaljeret styring af hver eneste uddannelse, kan sikre at nyuddannede kommer i job, og at virksomhederne får den type medarbejdere, de lige står og mangler.
