Nyt og debat

  • Tilbage til rødderne

    1. dag som undervisningsassistent i forvaltningsret på jurastudiet på Københavns Universitet. Det er en rigtig god fornemmelse at vende tilbage til studiet og rigtig nørde med forvaltningsretten. Der er afsat ikke mindre end 30 seminardobbelttimer med mig, hvortil kommer yderligere 12 dobbelttimer med forelæsere, og der skal arbejdes med cases, øvelsesopgaver, gruppefremlæggelser og andre spændende ting, som der ikke var meget af, da jeg selv læste i 80’erne. Jeg er også glad for de fine nye bygninger på Søndre Campus, selvom jeg stadig synes, det var synd, at KU ikke kunne beholde de historiske bygninger i Studiestræde.

  • Gaver til sygeplejersker

    Mange sygeplejersker har oplevet, at patienter og pårørende har tilbud dem gaver som tak for god behandling. Der kan være tale om slik og kager, men også om kontanter, hjemmehæklede grydelapper, shampoo og balsam og mange andre ting. De er ofte i tvivl, om de må tage imod dem.

    Fagbladet Sygeplejersken har under overskriften “Vi holder det bare mellem os to” et et tema om gaver til sundhedspersonale her i novembernummeret for 2023, og jeg har forklaret og uddybet reglerne. Se mere her på s. 19 – 25.

    Se en oversigt over, hvad jeg ellers har udtalt mig om til medierne her.

  • Efter krigsudbruddet i Israel har informationskrigen raset på alle medier. Jyllandsposten har d. 20/10-23 argumenteret for, at en navngiven forsker på Roskilde Universitet skulle modtage en ledelsesmæssig ”reaktion” på grund af sine israelkritiske synspunkter. Universitetets ledelse har naturligvis taget afstand fra dette forslag, ligesom Dansk Magisterforening har råbt vagt i gevær.

    Men det er desværre ikke det eneste eksempel på, at flertallet eller de magtfulde i samfundet gerne vil lukke munden på forskere, undervisere eller andre, der har en anden og måske kontroversiel mening. Eksempelvis besluttede Folkeuniversitetet i København for et års tid siden at sige farvel til en mangeårig underviser, der ifølge nogle fagfolk var for ”Putinvenlig”.

    Jeg synes, det er forstemmende, at vi som samfund ikke kan rumme, at forskere og undervisere anlægger forskellige syn på de store konflikter i verden. Det vil være et stort tab, hvis vi ikke kommer til at høre alle eksperters viden og især deres fortolkning af kendsgerningerne.

    Det er både fordummende og et udtryk for manglende respekt for læsere, lyttere og studerende, at man vil forhindre os i at høre flere sider af en sag, også selvom det er en kontroversiel sag, og også selvom flertallet er enig i, hvad der er rigtigt og forkert. At kende modpartens holdninger og argumenter kan være begyndelsen til mægling og forlig.

    Links: Jyllandsposten 20/10-2023, Journalisten, 24/10-2023, Kristeligt Dagblad 8/11-2022,                        

  • “Nej, man laver ikke kommunalt tilsyn med gratis fadbamse i den ene hånd, mad på festivalens regning fra en aalborgensisk toprestaurant i den anden, mens man oven i har sin kæreste under armen. Det er simpelt hen ikke troværdigt. Enten betaler man selv. Eller også afholder kommunen udgiften i det omfang, det kan forsvares i forhold til at skabe indsigt for skatteborgernes penge. Hvis politikerne da ikke blot melder deres ankomst uden forventning om at få noget undervejs.” Det skriver Nordjyske Medier i en leder fra d. 3/7-2023

    Den holdning bakkes op af flere eksperter, blandt andet mig, som siger:

    “- De her regler er ikke lavet, fordi vi jurister gerne vil gå i stram nederdel og være strikse. De er lavet, så man kan have tillid til den offentlige sektor og til de folk, som sidder og træffer beslutninger, så der ikke opstår mistanke om nepotisme og magtfordrejninger. Så det er på tide at få det stoppet.”

     

  • Uddannelsesinstitutioner er en del af den offentlige forvaltning, og forvaltningsretten gælder også her. Det ved de meget mere om på Det Humanistiske Fakultet på KU, hvor jeg her i sommeren 2023 har nørdet jura med de administrative medarbejdere på 3 kurser. Det var en fornøjelse at arbejde med universitetsjura og med motiverede, glade kursister.

    Jeg kommer gerne og underviser i forvaltningsret på andre uddannelsesinstitutioner. Se eksempel på Kursusprogram.

  • Har offentligt ansatte tavshedspligt? Må en borger tage en ven med til møde på jobcentret? Er der altid mulighed for at klage over en offentlig myndighed, og hvad betyder GDPR?

    I Lærebog i forvaltningsret får du en let tilgængelig fremstilling af forvaltningsretten. Du kan blandt andet læse om den nye domsdatabase, whistleblowerloven og automatiseret sagsbehandling. Der er aktuelle cases og konkrete eksempler, der illustrerer regler og grundsætninger.

    Som navnet siger, er bogen skrevet til undervisningsbrug, men praktikere kan også bruge bogen som opslagværk. Der er et fyldigt stikordsregister og forklaringer på juridiske fagudtryk i bogens serviceafsnit.

    Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret, Hans Reitzels forlag.
  • Ville vi have mere frihed, hvis vi levede i et land med færre love? Videnskabsår22 bad mig forklare, hvad jura er, og her er mit bud på det:

    YouTube video med Bente Hagelund: Hvorfor har vi så mange love?

  • Skal en socialrådgiver vide noget om jura? Kan man ikke bare spørge en jurist? Find svarene på disse og mange andre spørgsmål i min nye bog: Lærebog i socialforvaltningsret.

    Få en smagsprøve på bogen her: https://gu.hansreitzel.dk/laerebog-i-socialforvaltningsret/

  • Månedens fagforfatter

    ”Når jeg skriver bøger, sætter jeg en ære i at gøre det svære lettilgængeligt. Det gør jeg ved at tilnærme mig et dagligdags sprog, undlade at bruge forkortelser og indforstået jurasprog, ved at bruge mange eksempler, der helst skal være dagsaktuelle og ved at bruge illustrationer. Jeg tror, at jeg er den første forfatter, der har skrevet en lærebog i jura med billeder i.” Det og meget andet kan man læse i interviewet på Dansk Forfatterforenings hjemmeside her: https://bit.ly/3yO10vt

  • Kulturminister Joy Mogensen har udpeget mig til formand for Tipsungdomsnævnet. Tipsungdomsnævnet blev i 1995 oprettet som et uafhængigt nævn og har til opgave at lave retningslinjer for fordeling af den del af tipsmidlerne (nu udlodningsmidlerne), der administreres af Dansk Ungdoms Fællesråd. Det drejer sig om en anselig sum på ca. 150 mio. kr. årligt, som anvendes til mange forskellige børne- og ungdomsformål. Tipsungdomsnævnet skal også godkende budget og regnskab for midlerne til Dansk Ungdoms Fællesråd, og behandle klager over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelser.