Kulturminister Joy Mogensen har udpeget mig til formand for Tipsungdomsnævnet. Tipsungdomsnævnet blev i 1995 oprettet som et uafhængigt nævn og har til opgave at lave retningslinjer for fordeling af den del af tipsmidlerne (nu udlodningsmidlerne), der administreres af Dansk Ungdoms Fællesråd. Det drejer sig om en anselig sum på ca. 150 mio. kr. årligt, som anvendes til mange forskellige børne- og ungdomsformål. Tipsungdomsnævnet skal også godkende budget og regnskab for midlerne til Dansk Ungdoms Fællesråd, og behandle klager over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelser.
Blog
Formand for Tipsungdomsnævnet
august 8th, 2021Hjælp Afrika – men hvordan?
august 27th, 2011”Alle annoncører i denne reklameblok har givet 50.000 kr. til Afrika – TV2 dobler op til 100.000”. Hurra, hvor er vi gode mod de stakkels nødstedte mennesker. Men hvorfor skal der store TV-shows og kendte artister til for, at vi vil donere et beløb? Personligt kan jeg slet ikke holde den selvfede tone ud, hvor firmaer konkurrerer om, hvem der giver mest, og hvor vi skal sidde bænket i timevis ved kaffebordet foran skærmen for at blive stopfodret med en blanding af underholdning og information om de skrækkelige forhold i flygtningelejrene.
Og jeg kan da også bare slukke for skærmen og lave noget andet, men jeg vil faktisk gerne hjælpe Afrika. For et par år siden sendte jeg et beløb til ”Læger uden grænser”, og siden har denne organisation utrætteligt bestormet mig med henvendelser om at støtte igen. Har man én gang støttet UNICEF, ringer deres call-center igen og igen, så jeg har ikke megen lyst til at give mine kontaktoplysninger til flere organisationer. Støtte via mobiltelefon tør jeg slet ikke kaste mig ud i, så vil SMS’erne aldrig ophøre.
Disse former for fundraising må jo have vist sig at virke på mange mennesker, men hvor er der en indsamlingsbøsse, hvor man anonymt kan lægge penge i? En konto, man kan overføre penge til uden at ens oplysninger bliver videregivet til alle mulige velgørende organisationer?
Allehelgensaften, vinterhygge og velgørenhed
oktober 17th, 2010Søndag d. 31. oktober markerer overgangen til vinterhalvåret, hvor sommertiden er forbi. Det er Allehelgensaften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs. Hvorfor ikke fejre dagen med familie og venner og samtidig støtte en indisk hjælpeorganisation, der arbejder med udvikling og uddannelse i det fattige Vestbengalen?
Ta’ din familie og venner med til:
Kvartershuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København S
(nær Amagerbro Metrostation) søndag d. 31. oktober 2010 kl. 14 – 17.
Program:
Velkomst og nyt fra Shamayita Math
Salg af kaffe og kage og bankoplader
Optræden med lystige viser ved 3XB
Kort foredrag om Indien i dag, v. lektor, ph.d. Peter Birkelund Andersen
Bankospil med flotte præmier
Friends of Shamayita Math er en dansk forening, hvis formål det er at sprede viden om Shamayita Math og indsamle økonomiske midler til aktiviteter og projekter forestået af Shamayita Math. Vi har finansieret opførelsen af en skolebygning i landsbyen Dangapara.
Nu samler vi ind til at købe inventar til skolen.
Nedenfor ses et billede af skolen ved indvielsen i september.
Tilmelding senest 24/10 på bentehagelund@hotmail.com.
Hjælp de overlevende i Pakistan
august 24th, 2010I slutningen af juli blev Pakistan i dagevis oversvømmet i arealer af ufattelig størrelse. 20 millioner mennesker er blevet hjemløse og efterladt i en vådt og mudret landskab uden noget at leve af.
I begyndelsen af august kom forskellige internationale hjælpeorganisationer på banen, f.eks. Unicef, Læger uden grænser og Røde Kors. Også de nationale regeringer med bl.a. USA og Danmark i førertrøjen har været hurtigt ude med tilsagn om støtte. Den pakistanske regering selv har ikke været specielt effektiv med at sørge for nødhjælp, mens det pakistanske militær og især forskellige lokale private og religiøse grupper forsøger at hjælpe de nødstedte. Behovet for hjælp overstiger dog under alle omstændigheder kapaciteten i Pakistan.
I Horisont i DR1 kunne man d. 23/8 høre Philip Kockard sige, at mange pakistanere har paranoia og tror, at verdenssamfundet ikke kan lide dem, fordi de er muslimer. Derfor bør alle nationale og internationale organisationer bidrage til redningsarbejdet.
Men det gør de ikke. Mange er helt usynlige og tavse, og det er derfor ikke let at vide, hvorfor de ikke træder til med samme iver som efter tsunamien i 2004 og jordskælvet i Haiti i foråret 2010.
Jeg har selv set en begrundelse for ikke at hjælpe på nuværende tidspunkt, som lyder sådan her:
”Vi har besluttet ikke at iværksætte en stor landsindsamling. Der er tilsyneladende mange penge på vej allerede fra mange regeringer og nødhjælps organisationer – og Pakistan er ikke et fattigt land som Haiti – og de har meget rige venner i den muslimske verden.”
Det blev jeg ked af at læse. Hvad hjælper det ludfattige og hjemløse pakistanske bønder, at de har rige venner i den muslimske verden? Skal de sidde der i mudderet og vente på, at nogen rige arabere flyver ind med nødhjælp? Moralsk tager jeg afstand fra denne udtalelse. Efter min mening bør alle, der har midler, yde humanitær hjælp til alle katastrofeofre – uanset deres religiøse eller politiske standpunkter.
Det er også en meget farlig vej at betræde rent sikkerhedsmæssigt. Alle er enige om, at hvis ikke det internationale samfund træder til og hjælper i en situation, hvor den pakistanske regering mere eller mindre må give op – ja, så kaster man først de nødstedte i armene på militante muslimske grupper, der er velorganiserede og muligvis også rige. Og så er der rent faktisk belæg for de fattige pakistaneres paranoia.