Har offentligt ansatte tavshedspligt? Må en borger tage en ven med til møde på jobcentret? Er der altid mulighed for at klage over en offentlig myndighed, og hvad betyder GDPR?
I Lærebog i forvaltningsret får du en let tilgængelig fremstilling af forvaltningsretten. Du kan blandt andet læse om den nye domsdatabase, whistleblowerloven og automatiseret sagsbehandling. Der er aktuelle cases og konkrete eksempler, der illustrerer regler og grundsætninger.
Som navnet siger, er bogen skrevet til undervisningsbrug, men praktikere kan også bruge bogen som opslagværk. Der er et fyldigt stikordsregister og forklaringer på juridiske fagudtryk i bogens serviceafsnit.
Skal en socialrådgiver vide noget om jura? Kan man ikke bare spørge en jurist? Find svarene på disse og mange andre spørgsmål i min nye bog: Lærebog i socialforvaltningsret.
Få en smagsprøve på bogen her: https://gu.hansreitzel.dk/laerebog-i-socialforvaltningsret/
”Når jeg skriver bøger, sætter jeg en ære i at gøre det svære lettilgængeligt. Det gør jeg ved at tilnærme mig et dagligdags sprog, undlade at bruge forkortelser og indforstået jurasprog, ved at bruge mange eksempler, der helst skal være dagsaktuelle og ved at bruge illustrationer. Jeg tror, at jeg er den første forfatter, der har skrevet en lærebog i jura med billeder i.” Det og meget andet kan man læse i interviewet på Dansk Forfatterforenings hjemmeside her: https://bit.ly/3yO10vt
Må man tage en ven med til møde på jobcentret? Har man krav på at få et skriftligt svar på en ansøgning om kontanthjælp? Er der altid mulighed for at klage over en afgørelse fra en offentlig myndighed? Kan man få slettet sine personoplysninger fra de offentlige registre?
Få svar på disse og mange flere spørgsmål i bogen, som henvender sig til studerende og undervisere på professionshøjskoler og universiteter, hvor forvaltningsret er pensum. Der er mange aktuelle eksempler, billeder og oversigter, samt konkrete øvelser til brug i undervisningen, studiegrupper eller selvstudium. Se mere her.
Har statens embedsmænd ret til fuld ytringsfrihed? Gælder de nye databeskyttelsesregler også for kommunerne? Hvorfor må politikere i princippet ikke blande sig i rettens afgørelser? Bestemmer EU virkelig over Danmark?
2. udgave af den populære lærebog er nu udkommet med et helt nyt kapitel 13 om databeskyttelsesforordningen og mange nye eksempler fra de seneste år, f.eks. Tibet-sagen, barnebrudesagen og sagen om “7 år for PET”.
Bogen lægger vægt på brudfladerne mellem jura og tilgrænsende områder som statskundskab og offentlig forvaltning. Der introduceres derfor ikke blot til lovstof, men også til mere grundlæggende principper som retssikkerhed og retskildernes relation til politik og magtudøvelse samt til retssystemets opståen og placering i demokratiske stater.
Bogen indeholder mange konkrete eksempler og cases og giver dermed en praksisorienteret indføring i den offentlige rets funktionsmåde. Bogen koster 600 kr. og kan bestilles her.
I maj 2018 træder den ny lovgivning om persondatabehandling og beskyttelse af personoplysninger i kraft. I modsætning til tidligere skal offentlige myndigheder nu forholde sig til såvel Persondataforordningen som til Databeskyttelsesloven. Men hvad betyder det for sagsbehandlerens praksis i det daglige?
Hagelund har udviklet et kursus med fokus på sagsbehandlernes opgaveløsning og udfordringer. På kurset gennemgår vi de nye regler og ser på, hvordan de adskiller sig fra de gamle. Vi fokuserer på de vigtige områder, hvor myndighederne nu som før skal overholde hjemmelskravene, reglerne om god databehandlingsskik og sikre borgernes ret til indsigt og til at få rettet fejl.
Se mere om kursets indhold på produktsiden.
Offentlig ret er ikke kun et anliggende for jurister. Andre faggrupper, der skal arbejde i den offentlige sektor har, behov for kendskab til jura og offentlig ret. De har længe efterlyst målrettede lærebøger, for de nuværende bøger er skrevet til jurastuderende, og de er vanskeligt tilgængelige, fyldt med indforstået kodesprog og domshenvisninger. Hjælpen er på vej i min nye bog. Se nærmere her.
Mange offentligt ansatte savner en grundlæggende viden om offentlig forvaltning og borgernes rettigheder. Det samme gælder for ansatte i mange private organisationer, der arbejder tæt sammen med det offentlige. Er I en større eller mindre gruppe, kan I rekvirere et grundkursus, som giver jer et godt overblik over reglerne om god sagsbehandling og optræden overfor borgerne, samt en bedre forståelse for sammenhængen mellem arbejdet i forvaltningen og de generelle offentligretlige regler.
Se mere her.
Djøf’eren er en mand midt i trediverne klædt i mørke jakkesæt og spraglede sokker, og man kan kende ham på hans udtalelser om innovation, strategiplan, effektivisering og værdier, stod der i Politiken nytårsdag. Djøf’eren slynger om sig med regneark og forlanger skriftlige rapporter i stedet for at tale med folk. Hvis det er danskernes billede af Djøf´erne, er der godt nok brug for nogle andre billeder af, hvad DJØF’s ca. 80.000 medlemmer beskæftiger sig med.
Selv er jeg en midaldrende kvinde, som aldrig nogensinde har været strømlinet. Da jeg startede på at læse jura i 1979, gik jeg med smækbukser og hønsestrikkede trøjer, og på studenterstyrede hold i 80’erne snakkede vi meget om retssikkerhed og en åben forvaltning. Vi ville gerne arbejde i den offentlige sektor og sikre, at reglerne blev skrevet, så de var til at forstå og arbejde med, og at borgerne fik deres ret, når de havde en sag i det offentlige.
I mit eksamensbevis fra 1985 står juristløftet, som lyder sådan her: ”Juridiske kandidater må aldrig vidende vige fra ret og retfærdighed, aldrig at råde nogen til ufornøden proces og heller ikke ved råd eller på anden måde fremme nogen uretmæssig sag eller hensigt”. Det er fra 1736, og det holder den dag i dag.
Som professionel Djøf’er har jeg arbejdet for ret og retfærdighed, både når jeg har været menig sagsbehandler og skulle dele sol og vind lige mellem stridende parter, og også når jeg som leder har skullet organisere arbejdet, så både medarbejdere og borgere blev behandlet rigtigt. Jeg skal da ikke udelukke, at jeg i ny og næ har brugt ord som ”strategiplan” eller ”værdier”, og en hel del regneark er det da også blevet til gennem tiden. Men det vigtigste har altid været at sikre en saglig og ordentlig behandling af de sager og mennesker, som jeg har haft ansvaret for.
I min karriere er jeg stødt på folk, der ser djøf’ere som mig som en fjende, fordi vi vil holde os til reglerne. De mente, at man i stedet skulle vælge en smidig og fleksibel løsning, så resultatet kunne blive det, som de pågældende mente, var det rigtige. Den problemstilling er der mange djøf’ere, der dagligt kæmper med, og jeg er stolt af at kunne sige, at jeg stod fast på, at reglerne skulle holdes – også selvom det førte til ubehageligheder for mig.
Som jurist og som djøf´er har jeg nogle professionelle standarder, som jeg er stolt af, og som danskerne ikke skulle se som et fjendebillede, men derimod som en garanti for, at tingene går rigtigt til, både når de selv skal samarbejde med det offentlige, men også når det gælder forvaltningen af hele den store fælles offentlige kasse.
