Blog


Gavepolitik i boligselskaber

maj 30th, 2011

Bladet Boligen, som udgives af Boligselskabernes landsforening, har her i foråret behandlet temaet om gavegiveri fra leverandører til de ansatte og beboervalgte i de almennyttige boligselskaber. I den anledning blev jeg som jurist og tidligere ansat i branchen spurgt, hvad jeg mente, og jeg udtalte følgende:

Har boligforeningen ikke en gavepolitik, er det en rigtig god idé at få lavet en. Jeg kan anbefale, at boligbestyrelserne lader sig inspirere af de regler, der gælder for offentligt ansatte. På mange måder minder boligselskaberne nemlig om offentlige virksomheder. Hvad end det er skatteborgerne eller beboerne, der betaler ens løn, skal man sikre, at de får de bedste løsninger til den billigste pris.

Både som offentligt ansat og som repræsentant for et boligselskab har man en særlig forpligtelse til at handle med værdighed og undgå at sætte sig selv under mistanke for at tage usaglige hensyn. I det offentlige betyder det, at man som hovedregel ikke tager imod gaver. Det er en fin rettesnor også for boligselskaberne, for man skal huske på, at det ikke er gratis at modtage en gave. “There is no such thing as a free lunch.”

Læs hele artiklen her.
Læs også lederen i bladet.

Ghettoplaner

november 10th, 2010

Som en del af finanslov 2011 skal der gøres en indsats for at forbedre ghettoerne. Hele projektet virker som valgflæsk og vedtaget uden særlig omtanke og baggrundsviden. Nu skal der vises handlekraft, og de grimme ghettoer fyldt med ressourcesvage beboere skal væk og erstattes af attraktive grønne områder med en bred beboersammensætning.

Nu er mange af de almene boligområder – også de såkaldte ghettoer – ret pæne i forvejen, og boligorganisationerne gør meget for at sikre et indbydende og velfungerende boligmiljø. En lille del af boligerne kan allerede i dag anvises efter såkaldte ”fleksible kriterier”, d.v.s. uden om den almindelige venteliste og udenom den kommunale anvisning.

Alligevel er man meget langt fra en bred beboersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Et af de store problemer er, at huslejen i mange almene boligområder er ret dyr. Hvis man skal betale over 7000 kr. for en treværelses lejlighed i en ghetto, vil mange vælge at købe en andelslejlighed, hvor de for samme pris kan blive ejere af deres eget hjem.

Det er ikke rosenbede, arkitekttegnet udendørsbelysning og nye fliser, som tiltrækker studerende, lavtlønsfamilier og folk med mellemlange uddannelser. Det er en virkelig konkurrencedygtig pris, hvor det bliver tydeligt, at livet som lejer giver en familie andre valgmuligheder i livet end at bruge hovedparten af deres indtægt på at bo.