Blog


Demokrati og aktivt medborgerskab

maj 1st, 2011

Fredag d. 29. april 2011 blev lovforslaget om ændring af Folkeoplysningsloven fremsat. Hvis alt går efter planen vil loven blive vedtaget før Folketingets sommerferie og træde i kraft 1. august 2011. De fleste ændringer handler ikke om Folkeuniversitetet, men om andre folkeoplysningsaktiviteter, men der er dog en ændring, som er værd at notere sig, nemlig forslaget om ændringen af § 46.

I dag lyder bestemmelsen således: Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater.

Og i fremtiden skal den således ud: Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.

Det er åbenbart ikke nok, at Folkeuniversitetet udbreder kendskabet til forskningens metoder og resultater, der skal mere til, og der er delte meninger om dette forslag. Nogle mener, at det er et godt formål, og at vi som alle andre alle folkeoplysende virksomheder skal tage denne opgave på os. Andre mener, at det er præmaturt at indskrive dette formål – så prisværdigt det end i sig selv måtte være – når der ikke har været en forudgående debat indenfor vores område, og når vi derfor ikke har talt om, hvilke ændringer i vores virksomhed, det kan afstedkomme.

Læs mere om forslagene i Betænkningen fra Folkeoplysningsudvalget.

Ghettoplaner

november 10th, 2010

Som en del af finanslov 2011 skal der gøres en indsats for at forbedre ghettoerne. Hele projektet virker som valgflæsk og vedtaget uden særlig omtanke og baggrundsviden. Nu skal der vises handlekraft, og de grimme ghettoer fyldt med ressourcesvage beboere skal væk og erstattes af attraktive grønne områder med en bred beboersammensætning.

Nu er mange af de almene boligområder – også de såkaldte ghettoer – ret pæne i forvejen, og boligorganisationerne gør meget for at sikre et indbydende og velfungerende boligmiljø. En lille del af boligerne kan allerede i dag anvises efter såkaldte ”fleksible kriterier”, d.v.s. uden om den almindelige venteliste og udenom den kommunale anvisning.

Alligevel er man meget langt fra en bred beboersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Et af de store problemer er, at huslejen i mange almene boligområder er ret dyr. Hvis man skal betale over 7000 kr. for en treværelses lejlighed i en ghetto, vil mange vælge at købe en andelslejlighed, hvor de for samme pris kan blive ejere af deres eget hjem.

Det er ikke rosenbede, arkitekttegnet udendørsbelysning og nye fliser, som tiltrækker studerende, lavtlønsfamilier og folk med mellemlange uddannelser. Det er en virkelig konkurrencedygtig pris, hvor det bliver tydeligt, at livet som lejer giver en familie andre valgmuligheder i livet end at bruge hovedparten af deres indtægt på at bo.

Pengene strømmer ud af Danmark – er det ulandshjælp?

juli 4th, 2010

Søren Pind siger, at god ulandshjælp er, når filippinske au-pair-piger kommer til Danmark, hvor en beskeden udbetaling af lommepenge kan gøre hele forskellen, hvis den stort set uberørt bliver sendt hjem til Filippinerne. En model, som er og har været vidt udbredt i Indien, Pakistan, Nepal og andre asiatiske lande i årevis, hvor den største lykke for en familie er, når et af familiens lyse hoveder kan drage vestpå for at få en uddannelse eller et job eller helst begge dele.

Men når man stopper et fly til Tyrkiet i Københavns lufthavn og finder flere millioner kontanter på de herboende tyrkere, der skal hjem på sommerferie – så er det ikke ulandshjælp, så er det snyd, siger skattevæsenet. Og det har de sikkert ret i. Nok er Tyrkiet ikke ligefrem et uland, men hvis pengene var nået frem til deres bestemmelsessted, ville de sikkert have gjort god gavn i den fattige tyrkiske provins langt fra badestedernes middelhavsidyl.

En anden form for ulandshjælp finder sted i Afghanistan, hvor Danmark bruger mange ressourcer på at sende soldater til at både sikre og udvikle landet. Alligevel kunne man også her i ugens løb læse en historie om store kontante pengestrømme, der flyder ud af Afghanistan. 60 millioner kroner hver eneste dag faktisk. Hvor kommer de fra? Er det den danske sikkerheds- og udviklingsbistand, der kanaliseres til smarte forretningsfolk og korrupte politikere, hvorefter den parkeres sikkert på Cayman-øerne og andre steder?

Rent privat har jeg og de andre Friends of Shamayita Math samlet 11.000 kr. sammen, som vi har tænkt os at sende til Indien, hvor der bliver bygget en landsbyskole i mursten med elektrisk lys og skolemøbler.

Så pengene strømmer ud af Danmark på forskellig vis – og det er ikke så ligetil at afgøre, om det er en god ting.

Det seje træk på Vesterbro

november 11th, 2009

I anledning af Værestedet for børn og unge “Fisken”s 25-års jubilæum har Settlementet og Fisken iværksat en uafhængig undersøgelse, der afdækker det kriminalpræventive arbejde med unge på Vesterbro med fokus på socialt frivilligt arbejde. Undersøgelsen præsenteres på en konference i Vega på fredag d. 20/11-09.

Til konferencens indhold bidrager Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann, professor Eva Schmidt og partiformand Margrethe Vestager, se mere i programmet her. Konferencedeltagerne vil være såvel praktikere som teoretikere, administrative beslutningstagere og politikere. Udover de faglige indlæg, bliver der mulighed for videndeling og netværksopbygning i workshops m.v.

Hvis du er interesseret i at høre mere eller se undersøgelsen, så kontakt mig eller frivillig i Fisken: Nadia Meklenborg – tlf.: 2531 9034 – nadia_meklenborg@hotmail.com

Hvorfor brænder de biler af i Kalundborg?

oktober 22nd, 2009

Her i Hovedstaden hører vi ellers aldrig rigtig noget fra den del af landet, men her i efterårsferien har byen igen været i medierne med udbrændte biler og triste beboere, der stirrer uforstående på de maltrakterede køretøjer. Nu er det selvfølgelig ikke det eneste sted i landet, hvor der er gang i gaden, for udover problemerne med bandekonflikter og kamp om hashmarkedet, er der tilsyneladende også tendens til, at der med ujævne mellemrum eskalerer en masse helt uforståelige angreb på sagesløse hjemmehjælpere, brandfolk og Falck-reddere. Man kan undre sig over, hvilken logik, der ligger bag disse tilsyneladende meningsløse aktiviteter?

En forklaring kan være kedsomhed, som er foreslået af flere. I efterårsferien har de unge mennesker (så meget ved man dog; at gerningsmændene er unge og ja, mænd) endnu mindre at tage sig til end ellers, og derfor kan de ikke finde på noget bedre at tage sig til end at brænde biler af og kaste sten efter hjemmehjælpere.

Jeg har set en anden forklaring, som går ud på, at der foregår en eller anden form for landsdækkende konkurrence opildnet af medierne. Når de kan brænde biler af i Tingbjerg, så kan vi i hvert fald også brænde biler af i Kalundborg, er tankegangen velsagtens.

Så er der selvfølgelig også den mere traditionelle, at det drejer sig om lømler af anden etnisk oprindelse end dansk, der føler sig marginaliseret og sat uden for det etablerede normalsamfund. Uden handlemuligheder og fremtidshåb må de så kanalisere deres frustrationer ud i et eller andet voldsomt og larmende for at gøre opmærksom på sig selv.

Det kan selvfølgelig også være en kombination af alle tre forklaringer, men hvad kan man så gøre for at dæmme op for urolighederne og kanalisere al den testosterone energi over i noget mere fremadrettet?

Hvis man ved, hvem gerningsmændene er, kan man straffe dem og sætte dem i fængsel, og så er der måske fred og ro så længe. Man kan også forsøge sig med den nye metode – elektroniske fodlænker – selvom jeg har mine tvivl om, hvorvidt det virker på stenkastende ildspåsættere.

Så kan man sætte gerningsmændene og deres familier ud af deres boliger, men mon det fører til mere ro i gaderne? Jeg tror det ikke. Hvad det end var, der drev dem til ballademageriet i første omgang, vil det næppe formindskes eller forsvinde, fordi familien tvangsflyttes til en anden bolig.

Man kan også gå en anden vej og forsøge med mere pædagogiske metoder. Efter et såkaldt RESPEKT-møde i Amager Bio d. 19/10-09 udtalte afdelingsformanden fra Mjølnerparken, at man der havde udarbejdet og omdelt breve til alle beboerne om, at en hjemmehjælper er en person, der vil hjælpe folk, og som det derfor er meget dumt at angribe.

Man kan også ansætte gadeplansmedarbejdere, Natteravne og andre ”forældrefigurer”, som kan gå rundt om natten (og dagen) og tale med de unge mennesker og motivere dem til fornuftige aktiviteter. Etablering af væresteder, ungdomsklubber m.v. hører også med til de mere pædagogiske indsatsområder

Uanset hvilken vej man vælger at gå er det dog deprimerende at tænke på, hvor mange gode kræfter og kreativ energi, der spildes på hærværk og vold, på at forebygge det og på at rydde op både fysisk og psykisk, når der har været brand, overfald og uroligheder. Tænk, hvis al den energi kunne blive brugt på uddannelse, arbejde, sport eller frivilligt arbejde med ældre og svage borgere.

Flere fritidsjobs, tak!

oktober 3rd, 2009

Hvis man starter sin karriere på arbejdsmarkedet tidligt med et fritidsjob har man større chancer for senere at få et ”rigtigt” arbejde og ikke havne på overførselsindkomst. Det gælder for alle unge, men især for unge indvandrere. Et fritidsjob gør en markant positiv forskel for de fremtidige erhvervsmuligheder. Det har Arbejdsmarkedsstyrelsen og Rambøll undersøgt, og det viser sig også, at fritidsjob giver de unge bedre uddannelsesmuligheder. De får større selvtillid, et bedre netværk og bedre faglige kompetencer.

Det er de samme idéer, der ligger bag projektet FritidsjobFormidlingen på Vesterbro, hvor de unge blandt andet gennemgår et kursus i rettigheder og pligter omkring fritidsjob, typiske og mulige fritidsjobtilbud, afklaring af ønsker for et fritidsjob, jobsøgning, virksomhedskultur og det at skrive ansøgninger. Og selvfølgelig går projektet også ud på at matche virksomheder og unge ansøgere.

Alle er enige om, at det er godt for de unge med et fritidsjob. I Politiken d. 18. september 2009 kunne man læse, at den store udfordring er at få fat i de unge og deres forældre. Jeg tror, at det er en ligeså stor udfordring at få virksomhederne til at stille fritidsjobs til rådighed. Flaskedreng, avisbud og bagerjomfru er fint nok, men der må da være andre virksomheder og organisationer, hvor man også har brug for en hjælpende hånd.

Jeg synes, det kunne være rigtig spændende, hvis flere virksomheder med CSR-ambitioner tager denne udfordring op og prøver at skabe nogle meningsfyldte og lærerige fritidsjobs for unge indvandrere og andre udsatte unge. Det er ikke nemt, for i disse krisetider skal man passe på ikke at blive mistænkt for at konvertere rigtige jobs til fuld løn om til fritidsjobs til en meget lavere betaling. Men bare fordi det er svært, kan man jo godt kaste sig ud i det. Der er meget at vinde for de unge mennesker, for virksomhederne og for det danske samfund.

Nepalesere i Ølby

september 25th, 2009

I den forløbne uge har jeg været censor på Køge Business College i faget ”Management and organisation”. Som navnet antyder, var det en engelsksproget udgave af modul 3 på diplomuddannelsen i ledelse, og holdet bestod således af 12 nepalesere og 2 kinesere. Modulet gik ud på,

1. at gennemgå den amerikanske lærebog ”Organization Theory, Modern, Symbolic and Postmodern Perspectives”, af Mary Jo Hatch

2. skrive en 40 siders rapport på engelsk

3. i en gruppe og til sidst

4. gå til mundtlig eksamen og forsvare rapporten

Det var godt nok en svær opgave for studenterne. Ingen af dem havde engelsk som modersmål, så sproget var i sig selv et problem. Selvom de fleste havde været i Danmark i et stykke tid, havde mange af dem ikke vænnet sig til de danske undervisningsformer, f.eks. at skulle diskutere med læreren, reflektere og udtrykke sin egen mening i stedet for at lære udenad.

At arbejde i en gruppe er en stor udfordring for både danske og udenlandske studerende, men den mundtlige eksamen er tilsyneladende noget helt specielt, som man ikke kender til andre steder i verden. Det ville være synd at sige, at holdet klarede sig godt, og bagefter tænkte jeg over, hvordan disse studerende fra Nepal og Kina var havnet på en handelsskole i Ølby Lyng ved Køge, og hvad de vil få ud af en dansk diplomuddannelse i ledelse. Fra mine rejser i Indien ved jeg, at der er meget prestige forbundet med at kunne sende sine børn til Vesten for at studere og arbejde. Hvis de kan sende nogle penge hjem til familien, er det godt, men selv hvis familien fortsat skal finansiere opholdet, giver det status. Men hvad skal de bruge en diplomuddannelse i ledelse til?

Det er klart, at de kommer til at lære en masse om den danske kultur, og det vil give dem en indsigt og en mulighed for at perspektivere og værdsætte deres egen kultur endnu mere. De unge mennesker virkede dog ikke specielt velintegrerede, det virkede som om de holdt sig mest til andre udvekslingsstuderende fra samme land. Jeg kunne også fornemme, at de danske studerende havde begrænset interesse i at få et nærmere kendskab til de små brune mænd med sort hår.

Der var kun en kvinde på holdet – det er åbenbart ikke comme il faut at sende pigerne af sted. Trist for pigerne og hjemlandene, for jeg tror, at mange piger ville klare sig betydeligt bedre end de unge mænd.

Fritidsjob modvirker marginalisering

juli 31st, 2009

Mange unge med indvandrerbaggrund er ikke opsøgende i forhold til fritidsjob. De ved typisk ikke hvor og hvordan, de skal søge. De giver hurtigt op efter afslag. Mange har mangel på selvtillid, mens andre har en plettet straffeattest, der afholder dem fra at søge. Andre igen bliver afvist af arbejdsgiveren af forskellige årsager.

FritidsjobFormidlingen skaber et alternativ til disse unge i risikozonen, som har et begrænset netværk til arbejdsmarkedet og samfundet generelt. I stedet for at færdes på gaden kan de med et fritidsjob få adgang og introduktion til arbejdsmarkedet.

For at blive medlem af Fritidsjobformidlingen skal de unge gennemgå kursus i rettigheder og pligter omkring fritidsjob, typiske og mulige fritidsjobtilbud, afklaring af ønsker for et fritidsjob, jobsøgning, virksomhedskultur og det at skrive ansøgninger.  FritidsjobFormidlingen fungerer også som bindeled mellem de unge jobsøgere og potentielle arbejdsgivere. Det giver ofte arbejdsgiver større tryghed og mod til at give de unge en chance, når han eller hun ved, at de har en grundlæggende viden om det at have et job.

Fritidsjobformidlingens hjemmeside kan man læse mange gode historier og erfaringer om metoder, resultater og fremtidsplaner.