Blog


Ytringsfrihed og berufsverbot

april 21st, 2010

Ytringsfrihed og berufsverbot

Hvis du ytrer dig kritisk om den danske udlændingelovgivning, så diskvalificerer du samtidig dig selv til at arbejde for udlændingemyndighederne. I hvert fald hvis du er læge. Af bemærkningerne til endnu en ny udlændingelov fremgår det, at man ikke både kan have en mening og så blive betroet til at lave en uvildig lægeerklæring om en asylansøger. ”Hold mund eller du kommer på den sorte liste”

»Læger kan sige, præcis hvad de har lyst til, men de kan ikke samtidig lave objektive lægeerklæringer, som er den direkte adgang til at få humanitær opholdstilladelse i Danmark«, siger integrationsordfører for Venstre Karsten Lauritzen

I et tidligere indlæg her på bloggen skrev jeg om, hvordan en kommunaldirektørs og en kommunikationsmedarbejders ytringer førte til, at de begge blev fyret. Men ytringsfriheden er under pres også på andre områder.

Ganske kort tid efter kom det frem, at Integrationsministeren nu foreslår, at læger, der ytrer sig kritisk om ministeriets sagsbehandling, vil blive anset for inhabile til at afgive erklæringer i konkrete sager om humanitær opholdstilladelse. Hvis der i en konkret sag ligger en lægeerklæring fra en kritisk læge, vil ministeriet se bort fra denne lægeerklæring, kunne man læse i Politiken.

”Det her er en begrænsning af vores ytringsfrihed, der kan give minder om politistatsmetoder ”, siger Torben Ishøy fra Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed, og jeg er helt enig med ham. Der er tale om en form for berufsverbot.

«Berufsverbot» – eller erhvervsforbud, beskæftigelsesbegrænsning – er et fænomen, der indebærer at personer, p.g.a. deres politiske overbevisning, enten ikke kan få beskæftigelse indenfor staten eller i kommunerne, eller bliver afskedigede. Berufsverbot afspejler et uhyggeligt samfund præget af frygt for statsmagten, hvor alle har den samme mening som flertallet, og hvor munden bliver lukket på kritiske røster.

En bred og saglig offentlig debat om et emne – her udlændingelovgivningen – kræver, at det ikke blot er de statsansatte, der udtaler sig, men at man også hører om andre syn på sagerne. Hvis ikke de kritiske læger skulle udtale sig – hvem skulle så? Den mest kvalificerede debat får man, når alle involverede ved, hvad de snakker om, så det er jo netop vigtigt, at også de uvildige eksperter på et bestemt område, fortæller offentligheden om deres viden og meninger.

Ytringsfriheden er jo meningsløs, hvis man kun må sige det, som alle andre og især det politiske flertal mener.

Tags: , ,
Posted in Menneskerettigheder | Kommentarer lukket til Ytringsfrihed og berufsverbot

Kammerateri eller effektivitet?

februar 9th, 2010

Ikke bare overborgmester Frank Jensen, men også direktøren for Metroselskabet ansætter nye medarbejdere uden offentligt opslag. Det skal man ellers gøre, hvis man er en offentlig myndighed – eller et offentligt ejet selskab, viser det sig nu, efter at Trafikministeren har belært direktøren om, at reglerne om offentlige stillingsopslag også gælder for Metroselskabet.

Metroselskabet kritiseres for – uden nogen former for opslag – at have opfundet et chefjob til Ritt Bjerregaards netop fratrådte pressekonsulent. Så blev der nemlig et hul i overborgmesterens sekretariat, og Frank Jensen kunne ansætte en medarbejder fra sin politiske valgkampagnestab i den stilling.

Stor forargelse – sikke en gang kammerateri og nepotisme. Også selvom 1/3 af alle 100 medarbejdere i Metroselskabet er ansat uden opslag, hvilket åbenbart ikke har fået nogen til at løfte et øjenbryn. Folketingets ombudsmand har derimod straks kastet sig over sagen fra Københavns Rådhus og stillet mange spørgsmål om opslagsmåder, ansøgningsfrister, indkaldelser til samtaler, beslutningsgrundlag m.v.

Men er der virkelig nogen, der er så blåøjede, at de tror, man kan undgå den slags forudbestemte ansættelser ved at slå stillingerne op? Så skulle de prøve at se de offentlige opslag, der befinder sig på Jobnet.dk, hvor de artige offentlige myndigheder pænt slår deres stillinger op. Det er tit det rene spil for galleriet med korte ansøgningsfrister, summariske stillingsbeskrivelser og kvalifikationskrav. Der bliver spildt rigtig, rigtig mange ressourcer med disse fake opslag, som medfører masser af udsigtsløse ansøgninger.

Mange folk spilder deres tid med at søge på offentligt opslåede stillinger, der er besat på forhånd. Det gælder både ansøgere, der reelt gerne vil ansættes i stillingen og er ubegavede nok til ikke at indse, at den er besat på forhånd. Dertil kommer alle de mennesker, der er fanget i dagpengesystemet med krav om  4 ugentlige ansøgninger.

Det er grotesk – det offentlige slår masser af stillinger op, som er besat på forhånd, og de bliver bestormet med henvendelser fra folk, der af lyst eller pligt søger dem. Sikke et ressourcespild – kræfterne kunne bruges bedre, og det er lige ved, at jeg får sympati for Frank Jensen og hans effektive måde at besætte stillinger.

 

Se TV2-Lorrys omtale af sagen om Metroselskabet.

Læs Ombudsmandens brev til Københavns Kommune.

Tags: , , ,
Posted in Retssikkerhed | Kommentarer lukket til Kammerateri eller effektivitet?

Rotary og sladrehanke

august 20th, 2009

Det er en del af Rotarys formål  at lægge høje etiske normer til grund for det daglige virke, at anerkende ethvert nyttigt arbejdes værdi samt at højne sit eget arbejde til gavn for samfundet.

Denne formålsparagraf viser, at rotarianere afstår fra nepotisme, korruption, vennetjenester m.v., og i stedet opmuntrer medlemmerne til at tjene andre gennem deres virke og at efterleve en høj etisk standard. Så vidt, så godt.

Den aktuelle debat om whistleblowers får mig imidlertid til at overveje, hvad der egentlig er bedst at gøre, hvis man bliver opmærksom på, at der foregår noget uetisk. Jeg ser bort fra direkte kriminelle forhold som bedrageri og korruption, der bør anmeldes til politiet, men sådan noget som nepotisme, seksuel chikane, diskrimination eller lignende. Er det etisk korrekt at sladre, eller er det etisk korrekt at blande sig udenom?

I sidste uge kom det frem, at danskerne er utilbøjelige til at anmelde selv egentlige kriminelle forhold til politiet. Jeg føler mig overbevist om, at én af grundene er, at man ikke ønsker at være en sladrehank. Frygt for egentlige repressalier en selvfølgelig en del af det, men i ligeså høj grad frygten for social isolation og udstødning af fællesskabet. Hvem har lyst til at spise frokost og gå i byen med en sladrehank? Kolleger og venner frygter, at en kvik bemærkning om brug af sorte håndværkere og barnepiger, forsikringsfusk o.l. vil få sladrehanken til at skride til handling. Det er meget hyggeligere at holde sin mund og blande sig udenom.

Det er måske derfor, mange store virksomheder med et explicit CSR-program ønsker at etablere ”sladretjenester”, hvor medarbejdere mere eller mindre anonymt kan indberette mistænkelige forhold til et særligt virksomhedsinternt organ. Sådan et organ må man kun etablere, hvis det er godkendt af Datatilsynet, som ifølge Politiken har 30 sager liggende i kø til godkendelse.

Men har man som rotarianer en særlig forpligtelse til at handle, hvis man får kendskab til mistænkelige aktiviteter som kammerateri , sexchikane, lidt for mange dyre gaver og flotte invitationer o.s.v.? Ingen ønsker vel et DDR-agtigt spionsamfund, hvor alle går og lurer på hinanden, mens man på den anden side gerne vil efterleve en høj etisk standard i samfundet og på vores arbejdsplads.

Jeg mener, at man som medlem af Rotary har en særlig forpligtelse til aktiv medvirken i fastholdelsen af et af verdens mindst korrupte og gennemskuelige samfund, hvor borgerne har tillid til hinanden, til virksomhederne og til de offentlige myndigheder. Derfor bør man også skride til handling overfor uetiske forhold, når man møder dem på sin vej.

Om man vælger en fortrolighed samtale med de mistænkte, en intern eller ekstern anmeldelse eller på anden måde gør noget ved problemet, må afgøres fra sag til sag. Transparency International udarbejdede i 2003 en liste over ”gode råd til whistlebloweren”, som stadig er aktuel og god at få forstand af. Se listen her.

Tags: , , , , , , ,
Posted in CSR | Kommentarer lukket til Rotary og sladrehanke

Hvem kommer først til sagsbehandleren?

august 8th, 2009

Morten Messerschmidt sendte et rykkerbrev til Miljøministeren, fordi han syntes, det tog for lang til at behandle hans kærestes sag i Skov- og Naturstyrelsen. Og vupti – så blev sagen færdigbehandlet. Er det lovligt at rykke kendte menneskers sager frem i køen? Eller er det i strid med lighedsprincippet?

Lighedsprincippet er en grundlæggende værdi i det danske samfund og den danske forvaltning, og vi forarges, hvis nogen får noget, som andre ikke kan få, eller hvis nogen får afslag på noget, som andre har fået lov til at gøre. Lighedsprincippet betyder, at det lige skal behandles ens, og kunsten er at finde ud af, hvad der er ”det lige”, d.v.s. hvornår sagerne er ens, og afgørelserne skal være de samme, og hvornår der er forskel. En anden måde at udtrykke lighedsprincippet på er at sige, at der ikke må være usaglig forskelsbehandling. Hvis en myndighed gør forskel på folk, skal der være en saglig grund til det. En saglig grund er typisk en grund, som er beskrevet i lovgivningen.

Det er et hyppigt forekommende problem, at der er alt for mange sager til, at myndighederne kan nå at behandle dem så hurtigt, som man gerne vil. Skal man nu behandle dem i den rækkefølge, de kom ind eller skal man tage de vigtigste først? Som udgangspunkt bør myndighederne behandle sagerne efter først-til-mølle-princippet, men samtidig er der en vis frihed for myndigheden til at tilrettelægge og organisere arbejdet mest hensigtsmæssigt. F.eks. behandle hastesager før andre sager.

Og hvad er så en hastesag? Et godt eksempel er fra foråret 2009, hvor det kom frem, at man visse steder i sygehusvæsenet prioriterede patienter i fast arbejde frem for patienter på overførselsindkomst (f.eks. pension, arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp). Lægerne mente, at med de alt for begrænsede ressourcer man havde til rådighed, var det vigtigst at få de erhvervsaktive tilbage på arbejde, mens de andre bedre kunne vente lidt længere. Modstanderne hævdede, at dette var i strid med lighedsprincippet – d.v.s. at forskelsbehandling på grund af patienters status på arbejdsmarkedet er ulovlig.

Det er et godt eksempel på modsatrettede hensyn, nemlig lighedsprincippet overfor samfundsøkonomiske behov, som det er svært at anerkende som relevante, når det handler om konkret sygdomsbehandling, medmindre det udtrykkeligt er hjemlet i lovgivningen.

Hvad så med Morten Messerschmidts kæreste og hendes rutsjebanesag? Måske var det faktisk hendes tur til at få sin sag behandlet? Måske var hendes sag en hastesag, fordi den skulle afgøres inden sæsonstart? Der kan være gode grunde til, at sagen blev behandlet straks efter, at rykkerskrivelsen var modtaget. Men hvis begrundelsen for hastebehandlingen var, at Messerschmidt er en kendt person, eller måske at yderligere ventetid ville føre til endnu flere rykker- og klageskrivelser, ja, så er det ikke så godt. Det kan være, at vi får mere at vide om det, hvis oppositionen får udvirket en redegørelse om forløbet fra miljøministeren.

Tags: , , ,
Posted in Retssikkerhed | Kommentarer lukket til Hvem kommer først til sagsbehandleren?

Inhabilitet hos Fyns Politi?

maj 26th, 2009

På BT’s hjemmeside kan man læse, at Fyns Politi nu har afsluttet efterforskningen mod Bendt Bendtsen om overtrædelse af våbenloven. Man skal nu i gang med at tage stilling til, om Bendtsen også skal miste sit jagttegn. Uheldigvis for efterforskningen viser det sig, at flere betjente har bedt om at blive holdt ude af efterforskningen, fordi de kender Bendtsen privat. Og hvad så? Er de ubehageligt berørt? Er de inhabile?

 

Normalt skal der temmelig meget til, før almindelige daglige bekendtskaber vil blive betegnet som inhabilitet i Forvaltningslovens forstand, og dermed udelukke offentligt ansatte fra at behandle sager, der vedrører deres private bekendte. Den tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen sagde engang, at ”at venskaber skal være meget varme og fjendskaber meget blodige”, før man kan tale om inhabilitet. Bare det, at man har kender eller har kendt hinanden er ikke nok til at statuere inhabilitet, og man kan ikke slippe for at behandle en ubehagelig sag ved selv at sige, at man føler sig inhabil.

 

Desværre får vi ikke at vide, hvad der er sket med de pågældende betjentes anmodning. Deres chef siger, at ”det er bestemt ikke for at holde hånden over Bendt Bendtsen, at sagen har været så længe undervejs”. Det skyldes heller ikke mandskabsmangel på grund af alle Bendtsens tidligere kolleger gerne vil være fri for at behandle sagen, men derimod processuelle regler, når der skal rejses sag mod en folketingspolitiker.

 

Tags: , , ,
Posted in Retssikkerhed | Kommentarer lukket til Inhabilitet hos Fyns Politi?

CSR og korruption

marts 28th, 2009

Og jeg som troede at jeg havde styr på, hvad CSR er for noget – Samfundsengagement eller Virksomhedens Sociale Ansvar. Men hver dag bliver man klogere, og jeg ved nu, at Økonomi- og Erhvervsministerier kalder det for Samfundsansvar, og det hedder det også i lovgivningen.Ministeriet skriver, at det handler om, at virksomheder gennem deres forretningsaktiviteter frivilligt bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer, både nationalt og globalt. Det kan for eksempel være hensyn til menneskerettigheder, arbejdsforhold, klima mv.

I loven kan man se, at det også drejer sig om korruptionsbekæmpelse, hvilket var helt nyt for mig. Jeg synes, der er meget langt fra at dele lagkage ud på plejehjemmet om søndagen til korruptionsbekæmpelse, og min undren skyldes nok, at jeg personligt har tænkt på CSR som noget hen i retning af det velgørenhedsagtige. Altså, at store virksomheder af ideelle grunde skal eller bør dele ud af deres overskud til dem, som ikke har så meget. Og i den forståelsesramme passer korruptionsbekæmpelse ikke rigtig ind. Korruptionsbekæmpelse er efter min opfattelse en del af de egentlige virksomhedsaktiviteter, d.v.s. noget man er nødt til at gøre af hensyn til virksomhedens drift . Dels fordi korruption er ulovligt ,men også fordi virksomhedernes renomme i det lange løb ikke kan tåle, hvis der er tvivl om deres holdninger og handlinger, når det gælder korruption.

Det bliver spændende at se, hvilke aktiviteter virksomhederne vil afrapportere i 2009, når årsregnskaberne for første gang skal indeholde en redegørelse for virksomhedernes arbejde med CSR.

Tags: , , ,
Posted in CSR | Kommentarer lukket til CSR og korruption