uddannelsespolitik

  • I Danmark har vi helt generelt og bevidst valgt at ændre universitetsuddannelsernes indhold i retning af mere direkte erhvervsorienteret kompetenceopbygning på bekostning af den klassiske såvel dybe, som brede indsigt i et fags mange facetter. Jeg blev helt forstemt over, at ”Fra forskning til faktura”-tankegangen i den grad har gjort sit indtog ikke bare på ledelsesgangene og hos forskerne, men nu også på uddannelsesområdet.

    Læs mere

  • ”Brandærgerligt”, sagde Videnskabsministeren, da hun i TV-avisen blev spurgt, hvad hun mente om, at endnu en sundhedsvidenskabelig forsker har snydt og bedraget sit universitet. Men er universiteternes ledere virkelig så blåøjede, at de ikke kan gennemskue svindlere og bedragere? Eller vender man det blinde øje til, når der er tale om forskere, der er rigtig gode til at skaffe eksterne midler til de slunkne kasser?

    Læs mere

  • Hvis den nye folkeoplysningslov bliver vedtaget, skal Folkeuniversitetet i fremtiden udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater, som vi har gjort i 112 år. Men vi skal også fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Der er delte meninger om dette forslag.

    Læs mere

  • Begrebet ”livslang læring” er ikke kun arbejdsgivernes krav om evig kompetenceudvikling og omstillingsparathed, men også er et menneskeligt behov for personlig udvikling gennem en bredere og dybere viden om alverdens emner. Derfor vil der også i fremtiden være brug for Folkeuniversitetet.

    Læs mere

  • Hvorfor er Lars von Trier’s film så provokerende? Hvad er lykke, og kan man selv finde den? Kan forskerne forudsige den næste askesky? Hvad er en supernova og et kosmisk gammaglimt? Folkeuniversitetet har igennem mere end 100 år været en populær mulighed for videbegærlige mennesker til at få indsigt i alskens emner, og hvert år deltager mange tusinde mennesker i ét eller flere af de spændende programmer. D. 1/7 tiltræder…

    Læs mere

  • Hver gang der skal komme en universitetslovsreform, så snakker man rigtig meget om valgte eller ansatte ledere, om bestyrelser med eksternt flertal og om konsensus i paritetisk sammensatte styrende organer. Men i virkelighedens verden er disse ting ret underordnede, for det er budgetmodellerne (eller manglen på samme) og den stramme statslige styring af uddannelses- og personaleområdet, der virkelig betyder noget for universiteternes udviklingsmuligheder.

    Læs mere

  • Nepalesere i Ølby

    Når man kommer fra Nepal og Kina er det en stor mundfuld at gå til mundtlig eksamen på Køge Business College. Ingen har engelsk som modersmål, så sproget er i sig selv et problem. Selvom de fleste havde været i Danmark i et stykke tid, er mange fortsat ikke vant til de danske undervisningsformer, hvor man skal diskutere med læreren, reflektere og udtrykke sin egen mening i stedet for at…

    Læs mere

  • Vi vil være læger!

    På trods af mange års opfordringer fra alle sider til at de unge skal læse til ingeniør, så vil de allerhelst være læger. Ikke mindre end 2792 har søgt Københavns Universitets medicinstudie, og da der ”kun” er plads til 605, giver det en adgangskvotient på 10,5. På DTU derimod kan man kun mønstre et samlet ansøgerfelt på 3049 til alle studier. Lægestudiet på KU har alene flere 1. prioritetsansøgere (1901)…

    Læs mere