universiteter
-
I Danmark har vi helt generelt og bevidst valgt at ændre universitetsuddannelsernes indhold i retning af mere direkte erhvervsorienteret kompetenceopbygning på bekostning af den klassiske såvel dybe, som brede indsigt i et fags mange facetter. Jeg blev helt forstemt over, at ”Fra forskning til faktura”-tankegangen i den grad har gjort sit indtog ikke bare på ledelsesgangene og hos forskerne, men nu også på uddannelsesområdet.
-
Universiteternes ledelsessystemer er blevet mere og mere lukkede i de senere år. I effektivitetens navn skal der træffes raske beslutninger uden, at ledelsen først skal drøfte dem med den ene og den anden forsamling af kontrære og mistroiske medarbejdere. Men hvorfor kan man ikke have et åbent og tillidsfuldt forhold i bestyrelsen og samtidig tillade offentlig har adgang til møderne?
-
”Brandærgerligt”, sagde Videnskabsministeren, da hun i TV-avisen blev spurgt, hvad hun mente om, at endnu en sundhedsvidenskabelig forsker har snydt og bedraget sit universitet. Men er universiteternes ledere virkelig så blåøjede, at de ikke kan gennemskue svindlere og bedragere? Eller vender man det blinde øje til, når der er tale om forskere, der er rigtig gode til at skaffe eksterne midler til de slunkne kasser?
-
Hvorfor er Lars von Trier’s film så provokerende? Hvad er lykke, og kan man selv finde den? Kan forskerne forudsige den næste askesky? Hvad er en supernova og et kosmisk gammaglimt? Folkeuniversitetet har igennem mere end 100 år været en populær mulighed for videbegærlige mennesker til at få indsigt i alskens emner, og hvert år deltager mange tusinde mennesker i ét eller flere af de spændende programmer. D. 1/7 tiltræder…
-
Hver gang der skal komme en universitetslovsreform, så snakker man rigtig meget om valgte eller ansatte ledere, om bestyrelser med eksternt flertal og om konsensus i paritetisk sammensatte styrende organer. Men i virkelighedens verden er disse ting ret underordnede, for det er budgetmodellerne (eller manglen på samme) og den stramme statslige styring af uddannelses- og personaleområdet, der virkelig betyder noget for universiteternes udviklingsmuligheder.
-
Kan en stærk og professionel universitetsadministration støtte op om bestyrelsens og rektors arbejde med at sikre en åben og gennemskuelig beslutningsstruktur? Eller er en sådan djøf’isering spild af penge eller måske endda truende for videnskaben?
-
På trods af mange års opfordringer fra alle sider til at de unge skal læse til ingeniør, så vil de allerhelst være læger. Ikke mindre end 2792 har søgt Københavns Universitets medicinstudie, og da der ”kun” er plads til 605, giver det en adgangskvotient på 10,5. På DTU derimod kan man kun mønstre et samlet ansøgerfelt på 3049 til alle studier. Lægestudiet på KU har alene flere 1. prioritetsansøgere (1901)…